Ildkugle forsvandt formentlig i Østersøen

Efter alt at dømme ligger meteoren, som lørdag aften blev set af hundreder af mennesker, på bunden af Østersøen. Det tyder de mange indberetninger på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den meteor, der lørdag aften bragede ned gennem atmosfæren og oplyste himlen over det sydlige Danmark, er sandsynligvis forsvundet i Østersøen.

Sådan tegner det i hvert fald umiddelbart efter de mange rapporter fra folk, der så det voldsomme lysglimt og hørte braget fra nedslaget, oplyser Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.

- De observationer, vi har fået ind, og den videooptagelse fra Sverige, vi har set, peger på et sted i Østersøen syd for Lolland-Falster. Det passer også med, at ildkuglen blev set af en mand i Gedser, siger Linden-Vørnle søndag eftermiddag til Ritzau.

Meteoren blev observeret fra Skåne, Bornholm og det sydøstlige Danmark, ligesom det blændende, blågrønne lys på aftenhimlen blev observeret af en dansker, som arbejder i det nordlige Polen.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kimede telefonen lørdag aften, fordi bekymrede borgere ville have svar på, hvad det var, de havde været vidner til.

Der var søndag kommet næsten 300 indberetninger om fænomenet til Dansk Ildkuglecentral, som drives af Tycho Brahe Planetarium, Geologisk Museum og Astronomisk Selskab i forening. Og det er mange, bemærker Michael Linden-Vørnle.

- Heldigvis er der efterhånden mange mennesker, der ved, hvor de skal henvende sig med sådanne informationer - endda uden at vi selv har bedt folk sende oplysninger ind, tilføjer han.

Meteorer - eller stjerneskud - er sten, som kommer ind i Jordens atmosfære, og som på grund af deres enorme hastighed trækker lysende ildspor efter sig på himlen. Oftest brænder klippestykkerne op, inden de rammer vores planet, men det sker, at de når helskindede ned på jordoverfladen - hvorefter de betegnes meteoritter.

Nogle er så gamle, at de kan give oplysninger om solsystemets skabelseshistorie. Men det er yderst sjældent, at stumperne bliver fundet.

- Statistisk set er chancen for at finde noget meget ringe, selv om man kan udpege nedfaldsområdet. Det skal nærmest være noget med, at der ligger en sten oven i bulen i et tag på en bil. Hvis sådan en sten falder ned i en dansk pløjemark, har du jo ikke en jordisk chance for at finde den, siger Michael Linden-Vørnle.

Det sker et par gange om året, at der rapporteres om meteorer. Ildkugler af samme lysstyrke som fuldmånen forekommer ifølge beregninger med omkring fem måneders mellemrum i gennemsnit, men fænomenet er ikke sjældent, understreger han.

- Det er langt fra alle, der observeres. Størstedelen af Jorden er trods alt ubeboet, enten fordi det er hav eller tyndt befolkede områder, og halvdelen af ildkuglerne kommer i dagslys, så det er svært at sige, hvor mange der egentlig er, siger astrofysikeren.

ritzau


Nyhedsoverblik