"I Region Sjælland arbejder vi"

Region Sjælland halter efter landsgennemsnittet, når det gælder om at få unge til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Chef for Uddannelsesvejledningen mener det skyldes arbejderkulturen i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge nye tal fra Undervisningsministeriet får kun 71,1 procent  af en årgang en ungdomsuddannelse efter 9. klasse i Stevns Kommune. Det er 8,5 procentpoint mindre end landsgennemsnittet, der ligger på 79,6 procent. Det skriver Sjællandske.

Og det er ikke kun i Stevns, at antallet af unge der får en ungdomsuddannelse ligger under gennemsnittet. Det samme billede viser sig i samtlige kommuner i vores region.

Vejledningschef, Ulf Lindow, fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vestsjælland fortæller i dag i Sjællandske, at tallene sandsynligvis skyldes kulturen i regionen.

- Vi opsøger direkte unge under 25 år, der ikke er i gang med en uddannelse, men vi er ude for, at de unge eller deres forældre siger: "I vores familie arbejder vi", siger Ulf Lindow.

Så mange procent af en årgang får en uddannelse efter 9. klasse:
Næstved: 77,2
Vordingborg: 77,2
Faxe: 77
Sorø: 77
Ringsted: 76,9
Holbæk: 75,9
Slagelse: 74,6
Guldborgsund: 74,3
Kalundborg: 73,5
Odsherred: 72,6
Lolland: 71,4
Stevns: 71,1


Nyhedsoverblik