Søndag morgen fik Per Rasmussen fra Vordingborg en ny ven, da han var ude og ro. En sæl kom helt tæt på hans kajak og ville lege.
Læs også: Se Video: TV ØST-fotograf mødte legesyg sæl
Det behøves ikke at være et sjældent syn i fremtiden. Ifølge naturvejleder ved Avnø Naturcenter, Kari Hald, er der kommet flere sæler de seneste 10 år.
- Sælerne blev fredet i 60'erne, og så steg bestanden, men så kom sælpesten og slog en stor del ihjel. Nu stiger bestanden helt naturligt tild et niveau, der passer til Danmark. Vi er jo et kystland, siger Kari Hald.
Det er ikke usædvanligt, at sæler går helt tæt på mennesker, når først den har vænnet sig til at have mennesker omkring sig.
- Sælerne føler sig hjemme i vandet. De er bygget til at bevæge sig hurtigt, så hvis de er sikre på, at de godt kan flygte, så kan de godt tillade sig at gå tættere på, siger Kari Hald.