Hvor er hjertestarteren?

Der hænger i dag mere end 3000 hjertestartere overalt i Danmark. De giver folk i nærheden en mulighed for at redde liv i forbindelse med hjertestop, men nu viser det sig, at de stort set aldrig bliver brugt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indhold:
Fakta om hjertestop i regionen
Sådan virker hjertestarteren (VIDEO)
links 

Hvert år rammes omkring 3500 danskere af pludselig hjertestop. Under 5 procent overlever. Der mangler altså i den grad metoder, der kan redde de mange menneskeliv, og her er hjertestarteren er et rigtig godt redskab.

"Så er chancen for at vedkommende overlever markant højere, end hvis du laver basal genoplivning og venter på ambulancen", siger Fredrik Folke, der er læge og Ph.d. studerende ved Bispebjerg Hospital. Han har været med til at lave flere undersøgelser af hjertestarterne.

Men hjertestarterens gode egenskaber er der ikke mange, der får gavn af. Det viser sig nemligt at de færreste tænker over hvor apparaterne er, og hvordan de skal bruges. Derfor bliver de yderst sjældent benyttet

I 2003 og 2004 var det henholdsvis 32 og 17 gange på landsplan. Men de tal er ikke kun et udtryk for at folk tæt på et hjertestop har været snarrådige og brugt en opstillet hjertestarter. Heri indgår nemlig også de situationer, hvor en lægeambulance kom først, og en læge gav elektrisk stød.

Her i regionen melder de tre største leverandører af hjertestartere, at ingen af deres mere end 50 apparater endnu har være i brug.

"Jeg synes det er ærgerligt, hvis der bliver brugt en masse ressourcer på hjertestartere, og de ikke har nogen effekt", siger Fredrik Folke.

Og han bakkes op af Falck

"Jeg har det trist med det, hvis det er fordi folk ikke kender til dem, eller fordi folk ikke tør benytte dem, så synes jeg, det er en forfejlet investering", siger Erik Bruun Rasmussen, der er ambulancefaglig områdeleder i Holbæk.

Internationale undersøgelser har vist, at på store steder hvor der var hjertestartere tilstede, og der forekom hjertestop, var det kun i en tredjedel af tilfældene, at starterne blev brugt.

Et projekt skal nu forsøge at opbygge et centralt register med alle landet hjertestartere. De oplysninger skal så videregives til alarmcentralerne, så de hurtigt kan guide folk hen til starteren i forbindelse med hjertestoptilfælde.

FAKTA:

  • Falck har solgt/udlejet cirka 20 hjertestartere i Region Sjælland, som er fordelt på svømmehaller, virksomheder og en enkelt lufthavn.
  • Ingen af disse maskiner har været brugt siden de blev sat op.
    Der er ikke overblik over præcist hvor mange hjertestartere, der findes i regionen, da de sælges/udlejes af forskellige fimaer/fonde. 
  • I Region Sjælland var der 141 hjertestop pr. 100.000 indbyggere i 2004
  • I 32 af disse tilfælde kunne en hjertestarter have hjulpet.
  • Chancen for genoplivning efter et hjertestop aftager med cirka ti procent for hvert minut, der går inden behandlingen går igang.

Kilde: Dansk Hjertestopsregister

Sådan virker hjertestarteren
Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, som skal betjenes manuelt. Den benævnes også en defibrillator. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge.

[video:flv:hjerte.flv]
Her kan du se Erik Bruun Rasmussen, ambulancefaglig områdeleder fra Falck vise, hvordan hjertestarten skal bruges.

Links:
Hjertestarter.dk - Læs mere om hjertestartere, og bidrag til et oversigtskort, der kan bruges i krisesituationer.
Holdninger - Undersøgelse af danskernes holdninger til førstehjælp.
Red Liv - TV2 ØSTs side om de nye førstehjælps manøvrer.


Nyhedsoverblik