Regeringen har i sit seneste rocker- og bandeudspil givet stor udtryk for, at personer, der vil ud af rocker- eller bandemiljøet, skal have hjælp.
Men ifølge Jyllands-Posten falder hver tredje person fra exitforløbet, viser tal fra Rigspolitiet.
I 2015 og 2016 blev der gennemført 60 exitforløb, mens 30 blev afbrudt. Rigspolitiet fører statistik over alle kandidaterne uden for fængslerne, mens det er Kriminalforsorgen, der holder styr med kandidaterne i fængslerne.
Her ser man samme fordeling, oplyser Kriminalforsorgen til Jyllands-Posten.
- Det er for få, der vælger det. Der er mange penge at spare ved at gøre dem til produktive medborgere, det styrker også trygheden hos potentielle ofre, siger Line Lerche Mørck, der forsker i bandeexit ved Aarhus Universitet, til avisen.
I en rundspørge, som Jyllands-Posten har lavet blandt 29 kommuner, svarer 12, at boligmangel i høj eller meget høj grad er en udfordring for exitarbejdet.
Erkender problemet
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender, at det er et problem. Han siger, at det er noget, man bør drøfte.
Men han forstår godt kommunerne.
- Jeg kan godt forstå, at der er en begrænset lyst til at finde disse boliger. Hvad følger med af udgifter, hvis man hjælper med en bolig? Hvad er det for et klientel, der kan opsøge dem? Hvad nu hvis vedkommende falder tilbage, spørger han ifølge Jyllands-Posten.
Der har tidligere været kritik af, at kandidater til et exitprogram skulle angive tidligere venner fra banden eller rockergruppen.
Det har dog ikke hold på sig, fortæller Peter Steffensen, politikommissær i Nationalt Forebyggelsescenter.
- Det har vi kæmpet rigtig meget med, og vi benytter enhver lejlighed til at sige, at det ikke er et program med noget for noget, siger han.