Hver tredje kører ofte for stærkt

33 procent af danskerne kører for stærkt i byer og på motorveje minimum et par gange om måneden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hører du til typen, der jævnligt kommer til at give speederen et ekstra tryk, når du suser af sted på motorvejen eller lige skal ned at købe ind? Så er du en ud af mange, for 33 pct. af danskerne overtræder fartbegrænsningerne i byer og på motorveje et par gange om måneden eller hyppigere, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske.

Ser man på mænd alene, er tallene endnu højere. 40 pct. erkender at køre for stærkt i byerne, mens 42 pct. kører for stærkt på motorvejene, skriver Berlingske.

Til gengæld ser fartglæden og hyppige overtrædelser af fartgrænserne ikke ud til at influere på danskernes vurdering af egne evner bag rattet. Hovedparten, 93 pct., mener nemlig, at de i høj grad eller nogen grad »opfører sig ordentligt som bilist i trafikken«.

Tendensen er tydelig - for helt almindelige danskere er mindre fartoverskridelser blevet acceptabelt og normalt, forklarer forskningschef Anders Hede fra TrygFonden, der for nylig offentliggjorde en stor undersøgelse om danskernes holdning til trafik.

- De mindre overskridelser er noget, som folk gør i stor stil. De ved godt, at de gør det, og efterfølgende kommer der så en efterrationalisering. Det kan være: »Det gør alle andre også«, eller »jeg er en dygtigere bilist end alle andre«, eller måske »dette sted er fartgrænsen lige lovlig stram«. Der er ingen tvivl om, at folk - og her taler vi almindelige, gode samfundsborgere - trækker disse forklaringer lige lovlig tit, så småoverskridelser er simpelthen blevet til en norm,« siger han til Berlingske.

 

Vi accepterer mere kontrol

Ifølge Anders Hede tager de fleste danskere til gengæld skarp afstand fra de såkaldte vanvidsbilister, der kører uansvarligt, hasarderet og meget for stærkt - og danskerne er generelt også positivt indstillet over for mere kontrol og regulering af farten.

- Selv om folk godt kan bagatellisere deres egen fart og finde på undskyldninger, så synes de alligevel, at der skal flere stærekasser på vejene. Og de er med på, at farten skal reguleres, forklarer Anders Hede.

Seniorforsker Tove Hels fra Institut for Transport på DTU understreger, at det er nødvendigt med mere kontrol, hvis farten skal ned og uheld undgås.

- Rigtig mange mennesker kører for stærkt, og vi tror alle sammen, at vi kører bedre end gennemsnittet. Men vi ved, punkt 1, at der er en sammenhæng mellem hastighed, antallet af uheld, og uheldenes alvorlighed. Og punkt 2, at skal der gøres noget ved hastigheden, så skal der sættes ind med mere kontrol. Her hjælper det ikke, at bilisterne får at vide, at der er politi på vejene. De skal selv opleve at blive taget eller opleve, at naboen bliver taget. Så virker det, forklarer hun.

Ifølge Tove Hels er det desuden dokumenteret, at kampagner ikke virker i det lange løb:

- De virker som regel i begrænset tid, men når man stopper kampagnerne igen, så ophører virkningen, siger hun.

Også når det kommer til mobiltelefoni bag rattet, halter danskernes trafikmoral, viser Gallup-undersøgelsen. Mere end hver femte indrømmer, at de taler i ikke-håndfri mobil eller sender SMSer under kørslen flere gange om måneden eller oftere. Igen er mændene overrepræsenteret - her er det 25 pct., der bryder færdselsloven flere gange om måneden eller hyppigere.


Nyhedsoverblik