Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde - men socialt arbejde fylder mindst på Sjælland

Hver tredje dansker vælger at bruge tid på frivilligt arbejde. Men Sjælland ligger helt i bund, når det kommer til socialt arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver tredje voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det danske foreningsliv.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle dele af landet, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i.

Næstved Kommune i bund på idrætsområde
Læs også
Sjællandske borgere arbejder mindst frivilligt
Næstved Kommune i bund på idrætsområde
Læs også
Sjællandske borgere arbejder mindst frivilligt

Det sociale arbejde fylder mindst på Sjælland

Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området.

Til gængæld fylder det sociale område, for eksempel lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct.

Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som for eksempel dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner.

Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct.

Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder.

Fakta

Den mest frivillige dansker:

• Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige
• Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige
• Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige
• Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige
 

Den mindst frivillige dansker:

• Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige
• Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige
• Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige
• Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige

Kilde: Danmarks Statistik

Mænd er idrætsfrivillige, kvinder hjælper socialt udsatte

Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter.

33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats.

Prisvindere
Læs også
Frivillige på hospice vinder pris: - Vi vil gerne sætte livet og døden på dagsordenen
Prisvindere
Læs også
Frivillige på hospice vinder pris: - Vi vil gerne sætte livet og døden på dagsordenen

Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats.

For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet. 

 


Nyhedsoverblik