Husejere må til lommen for at slippe for gas

Nybagte husejere må betale små 20.000 kroner for at slippe for at få gas, og i stedet få miljørigtig fjernvarme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stordriften er bedre for miljøet – og der er tit en endog meget stor fordel ved at vælge fjernvarme i stedet for at have eget fyr.

Men nu må 174 kommende husejere i Næstved til lommerne, hvis de som lovet i handlen vil have fjernvarme.

Skal betale dyrt til DONG

Hele 19.000 kroner skal de nemlig betale for at slippe for at få naturgas – penge som går direkte i kassen hos DONG.

Det fortæller Jyllandsposten ifølge P4 Sjælland.

Årsagen er, at området historisk er udlagt til naturgas, selvom der nu skal bruges fjernvarme i området.

DONG alene sidder med fornøjelsen

Ifølge Dansk Fjernvarme er fornøjelsen dog helt på DONGs side.

Vælger en beboer i et fjernvarme-område nemlig at få naturgas, så får fjernvarmen ingen kompensation den anden vej.


Nyhedsoverblik