Mads tager på jagt efter regionens gode råvarer,. Denne gang gælder det hornfisk som bliver brugt som en del af maden, når Mads og David går i køkkenet
Her finder du råvarerne:
Hornfisksæsonen er en sæson, som rigtig mange lystfiskere ser frem til -.
Fiskeriet topper gerne først i maj og når der er hornfisk i Masnedsund eller andre gode fangtsteder kan fiskene (og lystfiskerne!) stå næsten skulder ved skulder.
Hornfisk er en fantastisk fighter, men den er på grund af de enorme antal forholdsvis let at fange.
Du kan læse mere om fangst af hornfisk her
Hornfisk
2 Hornfisk3 tsk sennep100 gr friske ærter200 gr champignon400 gr kartofler3 scalotteløg5o gr smør
Olie til stegning Rasp til paneringSalt og peber
Lidt frisk selleriurt eller anden urt til krydringLidt frisk dild til pynt
Skyl kartoflerne grundigt fri for jord og kog dem møre i letsaltet vand
Pil ærterne ud af bælgene
Skær fisken op i bugen, skær igennem benet og frigør fileterne. Fjern benene og smør lidt sennep på hvert stykke og kom så friskhakket selleriurt på og vend i rasp. Steg fisken af i olie på en pande med skindsiden nedad først og når du vender fisken kom da rognen på panden. Krydr med salt og peber. Kom lidt smør på til sidst
Er der rogn i fisken, så fjern strengen fra rognen og vend dem hele i rasp.
Rens champignonsene fri for jordSkræl og skær løgene i skiver, steg dem af i olie sammen med champignonseneKom ærter på til sidst og krydr med salt og peber, samt lidt hakket selleriurt
Kom kartofler i bunden at tallerkenen, fisken og svampene ovenpå. Pynt med frisk dild