Hold dig i ro på "Ni'er-dagen"

Hold dig fra at blive gift, købe hus eller begynde på nyt job. Ifølge nummerologien er dagen i dag fyldt med krigsenergi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

9 i numerologi:

Tallet står for ærgerrighed, magt, lederskab og også ødelæggelsen og krigens energi. 9-tallet kan aldrig ødelægges. Derfor er det et stærkt tal.

"Løb skrigende bort. Lad være med at gøre det. Pas på!" I dag strømmer danskerne til alteret for at blive gift, men spørger man numerolog, Annet Kofoed, kan man ikke vælge en værre dato til sit bryllup.

- Uha nej, man vrider halsen om på hinanden, inden man er ude af kirken, og alle gæsterne ryger i slagsmål til festen. Spørger man mig, vil jeg klart fraråde det, siger hun til metroXpress.

En krigerisk dag
Ifølge numerologien er dagen i dag en såkaldt ni'er-dag, hvilket knytter sig til planeten Mars. Den forstærker de krigeriske egenskaber i mennesket, og derfor skal man holde sig fra nye begyndelser i dag.

- Man køber ikke et hus, man starter ikke på nyt job, og man bliver slet ikke gift. Det er en dag med krigsenergi, folk er gale og sure, siger hun og anbefaler, at man vælger en sekser-dag. Astrolog Adrian Ross Duncan er knap så skarp i sin udmelding, selv om han også er forbeholden over for datoen:

- Den er ikke perfekt med alle de ni-taller, men omvendt så er den astrologisk set god for materiel vækst og stabilitet. Bliver man gift, vil man få et langt ægteskab, men man kommer nok til at skændes lidt, siger han til metroXpress. 


Nyhedsoverblik