Høj musik vækker vrede: Politiet bliver kimet ned

Hver dag får politiet omkring 10 henvendelser fra folk, der føler sig generet af høj musik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gode vejr rykker sociale arrangementer fra stuerne og ud i sommervarmen. Men larm og høj musik generer de omkringboende.

Det var blandt andet tilfældet torsdag eftermiddag, hvor politiet fik en anmeldelse om høj musik på Filmtorvet i Holbæk. 

- Det er typisk et mødested for mange unge mennesker, og det er jo helt fint, men man skal ikke spille høj musik, at det kan være en ulempe for andre, siger Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi.

Episoden i Holbæk er langt fra enestående. I øjeblikket får politiet omkring 10 henvendelser omkring høj musik hver dag.

- Det er lidt over det hele i sommerlandet, typisk der hvor der er mange mennesker samlet, siger Carsten Andersen.

Opsøg selv naboerne

Læs også
Anmeldte høj musik og blev anholdt
Læs også
Anmeldte høj musik og blev anholdt

Politiet opfordrer folk til at tage hensyn til naboer og lignende, og ikke spille alt for høj musik. Hvis man alligevel føler sig generet af høj musik, så skal man i første gang forsøge selv at tage kontakt til dem, der afspiller musikken.

- Gå ind og bed de mennesker, der larmer, om at skrue ned, og hvis ikke det virker, så må man jo ringe til os, men hvis vi har andre og vigtigere opgaver, så vil det komme bagerst i køen, siger Carsten Rasmussen.

I yderste konsekvens kan dem, der spiller høj musik få en bødestraf.

- Hvis vi kan bevise, hvem der spiller musik, og de bliver ved med at gøre det, så falder der også nogle bøder, siger Carsten Andersen.


Nyhedsoverblik