Hjælp til landkommuner ændres

Regeringen vil fjerne den særstatus, som VK-regeringen i sin tid indførte for at hjælpe landkommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være slut med særstatus for udkantskommuner, hvis det står til regeringen. Det skriver DR Sjælland.

Sidste år gav den daværende regering særligt vide rammer til en række kommuner i udkanten af Danmark. Det betyder, at det i kommuner som eksempelvis Lolland og Odsherred er nemmere at få byggetilladelser. Men det vil minister for landsdistrikter, Carsten Hansen (S), nu have ændret. Han mener, det er at forskelsbehandle kommunerne.

I løbet af efteråret vil han sammen med miljøminister, Ida Auken (SF), præsentere et nyt udspil til en planlov, der skal gælde for alle kommuner.

Blandt de kommuner som har fået særstatus i vores region kan nævnes Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Kalundborg, Odsherred og Lolland.

 


Nyhedsoverblik