Hjælp Stevns Steelers

Èn kommune mangler sundhedsambassadører i kampen mod kalorierne. Vil du hjælpe Stevns lidt ekstra med sundheden, så er det heldigvis ikke for sent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du lyst til at hjælpe dine medmennesker til et sundere liv? Så er det måske dig, vi mangler i Kommunekampen. 11 ud af regionens 12 kommuner har én eller flere sundhedsambassadører, der kæmper for sundheden i efterårets kamp - kun Stevns mangler.

Stevns Steelers er med i konkurrencen, men kommuneholdet har ingen ildsjæle til at gå forrest. Stevns befinder sig også i den "tunge" ende af konkurrencen.

Giv den lidt eksta
Men det er langt fra for sent at melde sig under fanen og få Stevns væk fra bunden. Bor du i kommunen, og har du lyst til at gøre en ekstra indsats for folkesundheden netop dér, så skriv til levlivet@tv2east.dk

Alt, det kræver, er en lyst til at gøre en forskel. Metoderne spænder vidt fra uddeling af flyers og plakater til igangsættelsen, ugentlige gåture eller større motionsevents, hvor borgerne kan få en god og gratis motionsoplevelse. Kun fantasien sætter grænser. 

Har du fået blod på tanden, men hører til én af regionens øvrige kommuner, så skal du selvfølgelig ikke holde dig tilbage med at skrive til Lev Livet-redaktionen. Specielt Sorø og Holbæk kunne godt bruge flere ambassadører.


Nyhedsoverblik