Hjælp dine husdyr gennem nytårsaften

Den store nytårsfest kan være slem for de firbenede. En række enkle råd kan dog hjælpe dyrene roligt ind i det nye år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bulder og brag er en del af  nytårsfestlighederne for mange mennesker – men de voldsomme nytårsbrag er ikke særligt sjove for vore hus- og kæledyr.

- Vi taler tit om, hvordan vi skal give vore kæledyr en nervepille eller på anden måde sikre deres nytårsfred, men vi glemmer ofte et andet og meget større problem: Dyrene i vore stalde, siger stutteriejer Sussi Fossum fra Idestrup.

Det er selvfølgelig slemt, når en hund eller kat bliver bange for glimt eller brag, men hvis det sker for heste og kvæg i staldene, kan man risikere, at de begynder at bisse og forsøger at springe ud af deres boksdøre - og den panik, der så opstår i stalden, kan medføre store skader på dyrene.

Sussi Forsum beder indtrængende fyrværkeriglade mennesker om at holde sig langt væk fra stalde med dyr - men hun har også nogle råd til, hvad den enkelte staldejer kan gøre:

  • Tænd alt lys i stalden
  • Giv dyrenes deres natmad ved midnatstid
  • Skru op for radioen og spil høj musik
  • Bliv i stalden til de værste fyrværkeribrag er overståede

 

Sådan passer du på dine kæledyr:

Hvis nytårsaften holdes hjemme:

  • Din hund skal helst være træt, gå lange ture med hunden først på dagen og leg med den.
  • Din kat kan du også trætte ved at lege med den.
  • Får I gæster, som hunde eller katten ikke kender, så sørg for, at den har et trygt sted, hvor den kan være i fred.
  • Rul gardiner ned i de rum, hvor dyr opholder sig.
  • Giv først din hund eller kat mad om aftenen cirka én-to timer, før I forventer at det brager løs, da mæthed vil give dyret en træthedsfornemmelse.
  • Undgå selv at bruge bordbomber, da det vil forstærke dyrenes angst for bragene udenfor.
  • Sørg for at hunden eller katten er optaget af andre ting, køb for eksempel et stort kødben eller et nyt stykke legetøj.
  • Sørg selv for at virke rolige og lad ikke gæsterne og børn strømme ind og ud af huset – det stresser dyrene.

Er dyrene alene hjemme:

  • Sørg for, at dyret har rigeligt med mad
  • At gardiner er nedrullede, og at lyset er tændt
  • Hvis det er muligt, er dæmpet musik en god ide
  • Sørg for, at hunden eller kattens kurv har rigeligt med tæpper og eventuelt er lidt huleagtig.

Kilde: Falck


Nyhedsoverblik