Har du husket det? Derfor går vi over til sommertid

To gange årligt skal de skubbes til urets visere. Læs, hvorfor vi skifter mellem sommer- og normaltid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag skiftede Danmark og størstedelen af Europa til sommertid, og det betyder, at uret skal stilles en time frem.

Det er fast kotyme i EU og i en række andre europæiske lande, at uret klokken 02 sættes én time frem til klokken 03 den sidste søndag i marts.

Herefter fortsætter sommertiden de følgende syv måneder indtil den sidste søndag i oktober.

Få et indblik i, hvorfor vi stiller på uret:

Sommertid

  • Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.
     
  • Der findes en huskeregel for, om man får en time mere eller minder. Den lyder, at uret skal stilles frem, når det er tid til at sætte havemøblerne frem. Det skal stilles tilbage, når havemøblerne stilles tilbage.
     
  • Formålet er at få mest ud af dagslyset om aftenen.
     
  • Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.
     
  • Under krigene skulle ordningen også hjælpe med at spare på strømmen.
     
  • Sommertiden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
     
  • Reglerne er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF.
     
  • Omkring 70 lande har indført ordningen.
     
  • Om efteråret skal uret stilles til normaltid. Uret sættes en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

Kilder: Den Store Danske og Ritzau.
cdde0d4c-9a53-4721-b063-2da12aa82d10.jpg
Læs også
I nat skal du stille uret frem: Men sommertiden er truet
cdde0d4c-9a53-4721-b063-2da12aa82d10.jpg
Læs også
I nat skal du stille uret frem: Men sommertiden er truet

 


Nyhedsoverblik