Har du en gammel yndlingsgenstand? Nationalmuseet går på jagt i danskernes gemmer

Ting og sager fra danskernes gemmer kan være med i ny udstilling. Nationalmuseet leder netop nu efter ting.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle kaffekande, lænestolen fra barndomshjemmet eller en af oldemors aflagte kjoler.

Det kan lyde som ting, der ender på et loppemarked, men nu kan de faktisk blive en del af en ny udstilling på Nationalmuseet.

I hvert fald hvis tingene har en særlig historie.

Udgravning Femern
Læs også
Stenalderbåd fundet ved Femern – nu skal eksperter aflure dens hemmeligheder
Udgravning Femern
Læs også
Stenalderbåd fundet ved Femern – nu skal eksperter aflure dens hemmeligheder

Det fortæller museumschef for Nationalmuseet Anni Mogensen.

- Vi vil gerne fortælle de sidste 100 års danmarkshistorie, og til det har vi brug for danskernes personlige ting.

- Danskerne skal endelig melde sig på banen med deres ting - også helt almindelige ting. Hvis bare tingene har en særlig, unik eller sjov historie, kan det også være interessant i fortællingen, siger hun.

Hverdagsting fra seneste 100 år

Til en stor udstilling jagter Nationalmuseet genstande fra de danske hjem.

quote Det kan være alt fra oldemors hvide kjole eller et møbel, der viser, hvordan vi har boet, eller en særlig LP, som vi har danset til

Anni Mogensen, museumschef for Nationalmuseet

Det er hverdagsting fra de seneste 100 år, der bliver søgt til udstillingen, og det kan være mange forskellige ting.

- Det kan være alt fra oldemors hvide kjole, som hun bar under optoget, da kvinder fik stemmeret.

- Eller et møbel, der viser, hvordan vi har boet, en særlig LP, som vi har danset til, eller måske nogle pokémon-kort, der har en unik historie om, hvordan det er at være barn i dag, siger hun.

Nationalmuseet
Læs også
Lokal borger indstiller gummisko fra hjemløs til udstilling på Nationalmuseet
Nationalmuseet
Læs også
Lokal borger indstiller gummisko fra hjemløs til udstilling på Nationalmuseet

Ting der har haft en særlig betydning

Men vigtigst af alt er, at danskerne kommer med ting, de har et særligt forhold til. De store historier kan også findes i de mindste ting, påpeger hun.

quote vi er sikre på, at der ligger en masse viden og erfaring i de danske hjem, som vi har brug for, når vi vil fortælle de sidste 100 års danmarkshistorie

Anni Mogensen, museumschef for Nationalmuseet

- Når man tænker på Nationalmuseet, så tænker man tit på historierne om dem, der havde magten, konger og dronninger.

- Men vi fortæller også de nære historier om mennesker, og vi er sikre på, at der ligger en masse viden og erfaring i de danske hjem, som vi har brug for, når vi vil fortælle de sidste 100 års danmarkshistorie.

De genstande, der skal indgå i udstillingen, vælges gennem en række tv-programmer på TV2, der sendes i februar 2020.

Anni Mogensen anslår, at der vil blive udvalgt 30 til 60 genstande til udstillingen.


Nyhedsoverblik