Guldborgsund Kommune lånte millioner af krakket bank

Vreden er stor i danske virksomheder, efter kreditbogen fra den krakkede islandske bank Kaupthing er blevet lækket på internettet. Den indeholder en liste med 61 danske virksomheder og organisationer, der har lånt store beløb i bankens danske datterselskab FIH Erhvervsbank.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Blandt låntagerne er Guldborgsund Kommune, som er noteret for et lån på hele 873 millioner kroner. Det drejer sig om et såkaldt sale-and-lease-back-arrangement, som de gamle Nysted og Nykøbing Falster Kommuner indgik i 2000.

Over for DR Sjælland understreger økonomi- og planlægningschef Ole Jacobsen, at det islandske bankkrak ikke har indflydelse på kommunens lån.

- Eneste ændring er, at vi får en ny kreditor. Men renterne stiger ikke, fordi vilkårene er låst fast, forklarer han.

Den islandske stat overtog Kaupthing Bank i 2008. FIH Erhvervsbank blev efterfølgende sat til salg.


Nyhedsoverblik