GUIDE: Det sker i Kristi Himmelfartsferien

Vi har samlet lidt inspiration til, hvad du skal lave i din forlængede weekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Grav efter guld i Sommerland Sjælland

Torsdag d. 14. maj slår Sommerland Sjælland dørene op til sæsonen 2015, hvor de kan fejre deres 30 års jubilæum. Traditionen tro kan gæsterne grave efter ægte 24 karat guld på Guldbakken og komme hjem med en kontant gevinst fra besøget i sommerland. Læs mere her.

Tid: Alle dage kl. 10-18
Sted: Sommerland Sjælland, Gl. Nykøbingvej 169, 4572 Nr. Asmindrup

 

Oplev Fransk Forår i Præstø

For sjette år bliver Præstøs gamle torv fyldt op med lækkerier fra det internationale marked ”Groupe Geraud”. Overalt i byen er der rig mulighed for at indsnuse den festlige stemning på det lokale marked med råvarer, kunsthåndværk, antikviteter, fortovscaféer og masser af musik. Læs mere her.

Tid: Fredag og lørdag kl. 10-18, søndag kl. 10-16
Sted: 4720 Præstø

 

Få en autentisk fiskeoplevelse ved Skansehage

Søndag d. 17. maj 2015 kan du tage dit barn eller barnebarn med ud og opleve nærværet i naturen med fantastiske og autentiske fiskeoplevelser. Odsherreds Sportsfisker Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund inviterer alle familier ud i naturen og byder på fantastiske fælles fiskeoplevelser på Lystfiskeriets Dag. Og du kan endda låne en fiskestang. Læs mere her.

Tid: Søndag d. 19. maj kl. 10-16
Sted:  Skansehage ved Rørvig

 

Hils på bisonokser ved Ringsted

Peberdalsgaard har den næststørste besætning af bisonokser i Danmark. I weekenden afholder de åbent hus, hvor man kan køre med traktor og ´prærievogn´ ud i folden for at se de helt små kalve og de store tyre, som kommer helt hen til vognen for at hilse på! Læs mere her. 

Tid: Lørdag og søndag d. 16. og 17. maj kl. 10-16
Sted: Peberdalsgaard Bison, Gyrstingevej 88,  4100 Ringsted

 

Rejs til Limpopoland i Knuthenborg Safaripark

Torsdag bliver Knuthenborg Safariparks nye Limpopoland officielt indviet.  Det er et afrikansk legeland, hvor legen er fror børn og voksne i alle aldre. Det er vådt, det er vildt og det er sjovt. Læs mere her.

Tid: Alle dage kl. 10-17
Sted: Knuthenborg Safaripark, Birketvej 1, 4941 Bandholm

 

Kør gokart i Svebølle

Hvis man er pjattet med fart, skarpe sving og hårdtpumpende adrenalin – og samtidig nyder en fysisk udfordring, så skal man til Svebølle lørdag den 16. maj. Syv af bilforhandlerne i Kalundborg er gået sammen med Team Rynkeby Vestsjælland for at skaffe penge til Børnecancerfonden via et LeMans-løb hos Svebølle Gokartbane. Og man har selv muligheden for at stille op! Læs mere her.

Tid: Lørdag d. 16. maj kl. 10-slut
Sted: Svebølle Gokartbane, Frederiksholm 20, 4470 Svebølle


Nyhedsoverblik