Godt nyt til pendlere: Flere spor åbner på Køge Bugt

Vejarbejdet på Køge Bugt motorvejen er nu så langt, at fjerde spor tirsdag åbner, og farten over en endnu længere strækning kan øges fra 80 til 110 km/t.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt nyt til pendlere til og fra København. I dag tirsdag åbner fjerde spor på Køge Bugt motorvejen, skriver vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det er fjerde spor fra Solrød Byvej til nord for Greve S, der åbner, og dermed bliver der otte kilometers strækning, hvor farten kan øges til 110 kilometer i timen i stedet for de 80 kilometer i timen, som ellers har været begrænsningen under arbejdet.

- Trafikken vil glide væsentligt lettere ind mod København. Vi er virkelig glade for at kunne give det til de mange pendlere, som hver dag væbner sig med tålmodighed i ofte lange køer. Derfor prioriterer vi at åbne for fire spor i en periode, selv om vi til sommer må reducere til tre spor igen, når der skal lægges slidlag på strækningen, siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet.

I modsatte retning fra Karslunde rasteplads til Solrød Byvej åbner fjerde spor indenfor de næste to uger. Anden etape af den del af motorvejsudvidelsen, der gælder Solrød S til Køge forventes færdig i 2018.


Nyhedsoverblik