Glatte veje torsdag

Temperaturen når ikke langt over frysepunktet i dag, og man skal derfor køre forsigtigt. Her kan du læse fem gode råd til at komme sikkert gennem det glatte føre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vinterdæk og varme handsker. Det er nødvendigt, hvis man bevæger sig ud i dag. Det bliver nemlig koldt, og der vil nemlig være risiko for glatte veje hele dagen her i regionen. Der kan også komme enkelte snebyger.

Temperaturen vil ligge mellem 2 graders frost og omkring frysepunktet i regionen. Det oplyser TV2 Vejrcenter.

FDM's fem gode råd til bilister på glatte veje

1. Sæt farten ned og undgå pludselige opbremsninger.

2. Hold afstand til den forankørende. I snevejr er bremselængden fordoblet ved 80 km/t.

3. Sæt farten ned, når du kører i sving, så bilen ikke skrider ud.

4. Hvis hjulene skrider ud under igangsætning, skal du skifte til et højere gear, så kraften fra hjulene bliver mindre, og du kan sætte ordentligt igang igen.

5. Styr dig gennem føret. Bremser du for hårdt og hjulene blokerer, skrider bilen ud. Slip bremsen for at genvinde vejgrebet.

Kilde: www.trafikken.dk


Nyhedsoverblik