Gavebudgettet skrumper ind

Hver dansker lægger gaver for godt 3000 kroner under juletræet. Det er 200 kroner mindre end sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskernes gavebudget er skrumpet ind i år. Hver dansker bruger godt 3000 kroner på gaver til at lægge under juletræet i år, og det er 200 kroner mindre end sidste år, skriver Samvirke.dk.

FDB Analyse har spurgt 1000 danskere, hvor mange penge der ryger på gavekontoen i år. Helt præcist har den gennemsnitlige dansker tænkt sig at bruge 2994 kroner på gaver til familie og venner i anledning af højtiden.

Torben Hansen, som er professor på CBS og ekspert i forbrugsteori, er ikke overrasket over, at der bliver brugt
færre penge på gaver i år.

- To modsatrettede kræfter er i spil. Julegaverne er vanskelige at give køb på, fordi det er så kulturelt forankret.

På den anden side hersker der en økonomisk usikkerhed, der begrænser forbrugernes vilje til at 'bruge løs' i julehandlen. Men generelt er det jo et lille fald i et nogenlunde stabilt forbrug, siger Torben Hansen. Det skriver Ritzau


Nyhedsoverblik