Gamle IC3-tog får ansigtsløft

DSB's IC3-tog skal køre længe endnu, og derfor vil DSB bruge en kvart milliard på opgraderinger af togsættene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB's gamle IC3-tog får en større renovering, hvor store dele af interiøret bliver udskiftet. Det skriver DR. IC3-togsættene skal have nye sæder, nye gulvtæpper og puder.

- Vi har besluttet at lave en meget stor og vigtig investering på 250 millioner kroner på at opgradere vores tog indvendigt til gavn for vores kunder, siger administrerende direktør i DSB Flemming Jensen til DR. 

Investeringen skal hjælpe til holde IC3-togene i drift i yderligere 10 år. Der vil også blive investeret i IR4-tog, dobbeltdækkertog, der kører på Sjælland og S-togene. Ansigtsløftet til IC3-togene kommer, selv om der arbejdes på at elektrificere jernbanenettet, hvilket vil sende dem på pension.

Totaloplevelsen vigtig

- Det er rigtigt, at vi er på vej med at modernisere vores togflåde. Der vil komme helt nye tog, der selvfølgelig er moderne indrettet. Men vi kommer også til at køre med de eksisterende togtyper som IC3 helt frem til 2020'erne.

- Vi ved fra vores kundeundersøgelser, at ja, punktlighed er det vigtigste. Men det er også vigtigt at man som kunde har en god totaloplevelse, når man rejser med tog, siger Flemming Jensen til DR.

ic3a.jpg
Læs også
Eksperter: IC3-tog kan blive pendler-mareridt
ic3a.jpg
Læs også
Eksperter: IC3-tog kan blive pendler-mareridt

IC3-togene kører stadig, selv om de skulle være erstattet af de nye IC4-tog. Indkøbet af IC4-tog endte dog med at blive en af de største skandaler i nyere tid for de danske statsbaner.

De blev indkøbt i 2000 for 5,3 milliarder kroner. Leverancerne svigter dog, og da togene fra italienske Ansaldobreda ankommer er de tæt på ubrugelige først på grund af lugtgener og siden på grund af alvorlige sikkerhedsbrister.

I 2016 opgiver DSB at bruge togsættene som planlagt og må nedskrive værdien af dem med over to milliarder kroner. I 2017 får de togsæt, der dog kører, akutte nye problemer og må tages ud af drift i flere uger.


Nyhedsoverblik