De danske landmænd er tidligere blevet kritiseret for ikke at etablere nok minivådområder til rensning af drænvand, selvom de gennem Landbrugspakken er forpligtet til at reducere udledningen af kvælstof.
I forbindelse med landbrugspakken fra 2015 lovede landbruget selv at reducere sin udledning af kvælstof markant mod at få en lempeligere regulering.
Men i begyndelsen af 2019 kunne Berlingske fortælle, at landbruget næsten ikke har reduceret sin udledning.
Landbuget har et ansvar
Ifølge Landbrugspakken, som fjernede en stor mængde regulering, der skulle beskytte naturen, skulle landbruget af frivillighedens vej selv reducere udledningen af kvælstof med 1451 ton årligt frem til og med 2018 og med 2907 ton frem til og med 2021.
Artiklen fortsætter under billedet.
Da 2018 var gået, viste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet dog, at landbruget kun havde mindsket udledningen med 12 ton årligt.
Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer erkendte i begyndelsen af februar i år, at landbruget har et ansvar i sagen.
- Der har vi en opgave, som vi er parate til at levere på, og derfor kæmper vi for at få implementeret især minivådområder, som landmændene selv kan stå for, sagde formanden for planteavlsforeningen i organisationen, Torben Hansen, til Berlingske. Han er også formand i Sjællands Landboforening Gefion.
Mange ansøgninger
Men op til 1. marts 2019, der er ansøngningsfristen for tilskud til et minivådområde, er det væltet ind med ansøgninger. Der er dog et problem.
Det jo rigtig frustrerende at blive beskyldt politikernes side, at vi ikke vil levere. Nej, vi vil gerne levere, men der er ikke nogen steder, hvor vi får lov til det
For ifølge Landbrug & Fødevarer er kommunerne alt for langsomme med deres sagsbehandling.
Landmand Esben Clausen fra Næstved er en af de landmænd, som har fået tilskud og er klar til at anlægge et minivådområde, men som venter på kommunen.
- Der nede i hjørnet, der skal der være en pumpestation, som skal pumpe vandet op i anlægget, fortæller Esben Clausen.
Lige nu er der bare en mark og en græsplæne, hvor landmanden vil have sit nye minivådområde.
- Ideen er, at drænvandet fra omkring 75 hektarer, der løber i en hovedledning, skal pumpes op i bassinerne. Og i løbet af den tid, det tager vandet at passere bassinerne, fjernes bakterier og kvælstof, og fosfor bundfælles, forklarer han.
- I den anden ende af bassinerne, i den anden ende af anlægget, der pumper vi renset vand ud, fortæller Esben Clausen.
Mange landmænd vil i gang
Den 14. august sidste år ansøgte Esben Clausen Næstved Kommune om at etablere minivådområdet, og dengang fik han at vide, at sagsbehandlingen ville tage op til 20 uger.
Den tid er nu gået.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg tænker, det er meget længe. Og så synes jeg også, det er underligt, at jeg ikke hører fra kommunen direkte, hvor jeg kunne få en pejling på, hvor vi er i processen, og hvad tidshorisonten er, siger landmanden.
Og han er ikke den eneste, der gerne vil i gang med at rense drænvand. Faktisk står landmændene i kø for at komme til at etablere minivådområder, fortæller Landbrug & Fødevarer.
Sagsbehandlingen tager for lang tid
Ifølge Landbrug & Fødevarer er omkring 400 landmænd klar med en ansøgning til Landbrugsstyrelsen, når der i dag skal åbnes op for, at landmændene kan søge tilskud til at etablere minivådområder.
Cirka 30 af dem er landmænd fra Sjælland, Lolland og Falster, men ifølge Landboforeningen Gefion er kommunerne alt for lang tid om at behandle ansøgningerne.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi snakker et halvt år plus i sagsbehandlingstid. Man kan så sige, at det ikke er særlig lang tid, men hvis man så lægger den periode, hvor vi ikke kan grave de minivådområder, så går der måske et helt år, fra man træffer beslutning, til man kan gennemføre et minivådområde, siger Torben Hansen, formand i Sjællands Landboforening Gefion.
- Det jo rigtig frustrerende at blive beskyldt politikernes side, at vi ikke vil levere. Nej, vi vil gerne levere, men der er ikke nogen steder, hvor vi får lov til det, siger han.
Esben Clausen har fået tilskud fra Landbrugsstyrelsen på 600.000 kroner. Det dækker hele beløbet for minivådområdet, men han kan på grund af kommunens sagsbehandling ikke komme i gang endnu.
Det er ikke godt nok, mener Toben Hansen fra Sjællands Landboforening Gefion. Han vil have kommunerne til at prioritere landmændenes ansøgninger højere.
- Det her det er rigtig væsentligt for landbruget. Det er rigtig væsentligt for de målsætninger politikerne har. De her sager er simple, og de skal øverst i bunken, siger Torben Hansen.
Sagen bliver behandlet i næste uge
Hos Næstved Kommune forklarer de, at sagsbehandlingen af Esben Clausens sag ganske rigtigt er gået for langsomt.
- Denne her sag er kommet til at trække ud. Vi har været for sent ude for at bede om de yderligere oplysninger, vi var nødt til at have. Dem har vi fået nu, og jeg regner med, at vi har sagen behandlet fra vores side i næste uge, siger Niels Hav Hermansen, der er leder i Vand og Natur ved Næstved Kommune.
Landmand Esben Klausen håber på at komme i gang med etableringen af sit minivådområde umiddelbart efter næste høst.
