Fra kyst til kyst (4. maj 2010)

Sille Roulund begiver sig ud på året første vandretur ad Sjællandsleden. Turen - etape 2 - går fra Sonnerup Skov til Høve Strand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

etape2_0.jpg
Foto: TV2 ØST

Etapen fra Sonnerup Skov til Høve Strand er en rute på 14 kilometer - de 12 af dem går langs kysten. Faktisk er ruten helt speciel ved, at den både går forbi kysten ved Kattegat og også nord-enden af Storebælt ved Sejerø-bugten.

Og det skiftende landskab byder på flere oplevelser for Sille Roulund og dagens lokal-kendte guide Jørgen Stoltz.

Blandt andet får Sille mulighed for at smage på strandkål og møder egnens firbenede beboere.

Derudover byder ruten også på en fortælling om en dramatisk redningsaktion, der fandt sted i 1885.

Følg med på tur i årets første etape af Sjællandsleden.

 

Etape 2 :Sonnerup skov til Høve Strand - 14 km

Jættestuerne ved Stenstrup
Troldhøjen, som denne jættestue kaldes er en dobbelt-kamret gravhøj fra bondesten-alderen.
Der er indgang til begge kamre, som syv meter dybe og to meter høje. Der er blevet fundet skeletrester fra cirka 100 personer i kamrene – halvdelen af dem var børn.
Man finder jættestuerne ved at gå fra Stenstrup Lyng mod Stenstrup.

Gudmindrup Strand
Denne strand regnes for en af Danmarks bedste. Der er klitter, fint sand og en jævn sandbund.

Mindesten
Stenen er sat til minde om en dramatisk redningsaktion, der fandt sted tilbage i 1885.
Et lille svensk skib var på vej til Havnsø med materialer, der skulle bruges til at bygge en mølle, da et voldsomt blæsevejr gik ind over Sejrøbugten, og skibet gik på grund.
De lokale fulgte situationen inde fra stranden og forsøgte at redde besætningen ved at binde en snor i skibet og trække det i land. Skipperen omkom, men skibets andet besætningsmedlem reddede livet.
Mindestenen står ved opgangen til parkeringspladsen fra stranden.

Korevlerne
Korevlerne er et fredet område, der ligger syd for Gudmindrup Strand. De to store revler er opstået i løbet af de sidste hundrede år. Og strøm og tilsanding gør, at de stadig er i bevægelse – faktisk når de to revler snart helt sammen. Flere broer fører ud til revlerne, som er velegnede til badning.

Kommunens plejeprojekt
Kommunen har sammen med Skov- og Naturstyrelsen og EU for kort tid siden startet et projekt, hvor græssende køer skal være med til at redde planter, tudser og vadefugle. Området vil nemlig gro til, hvis det ikke holdes nede – og det skal køerne hjælpe til med på en naturlig måde.Projektet ligger ved Ellinge Skovvej.

Sommerhusejernes plejeprojekt
Længere nede af Vig Lyng har en grundejerforening forsøgt sig med samme type projekt. Deres blev startet i 2003 og har været en stor succes. Fem stk. Hereford-køer går fra starten af maj indtil oktober rundt og spiser ukrudtet. Området er en lille kvadratkilometer.

Sommercamping ved Høve Strand.
Denne skov-campingplads eksisterer kun om sommeren. Hvert efterår bliver alt taget ned af hensyn til skoven.

Kilde: www.sjællandsleden.dk


Nyhedsoverblik