Forsvaret sparer på Nato for at redde kaserner

Danmark trækker sig fra tre planlagte Nato-missioner for at redde danske kaserner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det danske forsvar skal i alt spare 1,4 milliarder kroner og vil finde en halv milliard kroner ved at trække sig ud af tre planlagte Nato-missioner. Det skriver politiken.

En aflysning af Nato-projekterne vil frede de lukningstruede hjemlige kaserner, som altså virker vigtigere for politikerne end Natosamarbejdet. Det er ellers kun et par uger siden, at Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i en tale mindede medlemslandene om, at "indadvendthed er den største risiko i en økonomisk krisesituation som denne".

Til avisen siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, at ja den hjemlige militærstruktur er vigtigst.

- Vi har hele tiden sagt, at vi vil bevare den hjemlige struktur og kasernerne, som de er. Det er arbejdspladserne i yderområderne, vi er mest optaget af, siger han til Politiken.


Nyhedsoverblik