Da socialreformen sidste år trådte i kraft, lød en del af aftalen, at særlige kommunale plejefamilier skulle sikre de svageste udsatte børn en mere specialiseret anbringelse end i en almindelig plejefamilie.
Men et år senere er det stadig langt de færreste kommuner, der har indført ordningen. Det skriver Information fredag.
- På det område er der stort set ikke sket noget i forhold til Barnets Reform, siger Benny Andersen, som er formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
- Og det har desværre konsekvenser både for de meget udsatte børn, foranstaltningen var tiltænkt, og for de plejefamilier, der ender med at have børn, de ikke kan magte, tilføjer han.
Samtidig viser det sig, at flere af de kommuner, Plejefamiliernes Landsforening har talt med, slet ikke har en enslydende opfattelse af, hvilken rolle de kommunale plejefamilier skal spille.
- Kommunerne har skullet opfinde begrebet om kommunale plejefamilier fra bunden, siger Jens Vegge Bjørck, formand for Plejefamiliernes Landsforening og plejefar gennem 18 år.
- Vi har som forening gentagne gange spurgt politikerne, hvilke rettigheder vi kan forvente, og hvordan de kommunale plejefamilier skal indrettes, men der har ikke været nogle præcise svar, fortsætter Bjørck.
Han har gennem de seneste måneder modtaget omtrent 20 opkald fra plejefamilier landet over, der har måttet opgive deres plejebarn.
- En stor del af dem har oplevet, at det forøgede pres med de stadig sværere tidligt skadede børn har skabt splittelser i egen familie, siger han til Information.
I Kommunernes Landsforening opfordrer formand for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl, til, at man væbner sig med tålmodighed og giver kommunerne tid til at implementere ordningen.
/ritzau/