Hyppige, længerevarende stuearrester skal ifølge et nyt lovforslag kunne straffes som psykisk vold.
Det skriver Jyllands-Posten.
I en ny lov mod psykisk vold fremgår det i bemærkningerne, at hyppige, længerevarende stuearrester i fremtiden skal være omfattet af loven, der kan udløse en strafferamme på op til tre års fængsel.
Det virker absurd og farligt at begynde at lovgive om, hvordan forældre skal opdrage
I lovteksten, der i disse uger behandles og ventes vedtaget af et enstemmigt folketing, står dog også, at lejlighedsvise, kortvarige stuearrester ikke skal kunne udløse straf.
I et notat fra Justitsministeriet fremgår det, at forældres opdragelse af børn, herunder ved brug af stuearrester, som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen.
Men stuearrester kan straffes, når der er tale om hyppige og længerevarende stuearrester, som har karakter af en frihedsberøvelse, og som er en del af et mønster af krænkelser, der isolerer og nedbryder barnet, står der i notatet.
Formand: Det er skørt
Formand for Landsforeningen for Børn og Forældre Morten Thorsøe Secher mener, at det er skørt at lovgive om stuearrest.
- Det virker absurd og farligt at begynde at lovgive om, hvordan forældre skal opdrage, siger han til Jyllands-Posten.
Overblik: I 1997 blev det forbudt at slå egne børn
Psykisk vold skal være fortid, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der har fremsat et lovforslag, som skal komme psykisk vold mod blandt andre børn til livs.
Hvis forslaget vedtages, kan det eksempelvis blive strafbart at udsætte sine børn for hyppige og langvarige stuearrester, der kan være nedværdigende, forulempende og krænkende.
Få her overblik over, hvordan reglerne om fysisk og psykisk afstraffelse af børn har udviklet sig:
- Da der blev indført undervisningspligt i Danmark i 1814, fik lærerne samtidig en instruks for, hvordan eleverne måtte tugtes i skolerne.
- Lærere måtte slå børnene med et lille ris eller en såkaldt tamp, der var et kort reb, som senere blev erstattet af spanskrøret.
- I 1900-tallet blev det også populært blandt lærere at uddele ørefigner, altså lussinger.
- I 1952 blev det forbudt på københavnske skoler at straffe børn fysisk, selv om det skete under skarp protest fra Københavns Kommunelærerforening.
- I 1967 skulle skoleledere og -lærere i resten af landet pakke spanskrørene væk og altså stoppe med at straffe børn fysisk.
- Det skete med bekendtgørelse 276, populært kaldet spanskrørscirkulæret, der havde virkning fra 1. august samme år. I bekendtgørelsens paragraf 8 står der: "Legemlig straf må ikke anvendes".
- Indtil 1997 var det en almindelig antagelse i befolkningen, at forældre stadig havde en vis ret til at revse, altså fysisk straffe, deres egne børn. Også selv om revselsesretten egentlig blev ophævet omkring et århundrede forinden.
- Revselsesretten gjorde, at forældre ikke kunne straffes for visse former for mild vold over for deres børn. Det kunne være en endefuld eller en lussing.
- 13. juni 1997 blev revselsesretten endeligt afskaffet af Folketinget.
- I den daværende forældremyndighedslovs § 2, stk. 2 stod der: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling".
- Dermed blev også mild vold mod børn gjort strafbart i samme omfang, som hvis volden var begået mod en hvilken som helst anden person.
- Interesseorganisationen Børns Vilkår siger lørdag, at den regelmæssigt modtager opkald fra børn, der "udsættes for stuearrest på en måde, som de ikke forstår meningen med, og som er meget langvarig og invaliderende for dem".
- Børns Vilkår kalder lovforslaget et første skridt mod at få ophævet psykisk revselsesret.
Kilder: Berlingske, familieadvokaten.dk, folkeskolen.dk, Justitsministeriet.
Selve loven har til hensigt at straffe den, der gentagne gange forsøger at styre andre gennem groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Især børn skal beskyttes. Specifikt nævnes adfærd, som nedbryder barnets selvværd.
Børns Vilkår: Kan være krænkende for barnet
I Børns Vilkår beskriver chef for Børnetelefonen Marianne Rasmussen netop stuearrester som krænkende for et barn.
- Flere børn fortæller, at de føler sig krænket, overvåget og frataget muligheden for at kunne agere som mennesker ved en stuearrest.
Det kræver en vis grovhed, før bestemmelsen kommer i anvendelse
- Det psykiske pres, der ligger i stuearresten, som jo er det, loven taler ind i, mærker børnene i høj grad, siger hun til Jyllands-Posten.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forklarer til Jyllands-Posten, at der er tale om meget grove tilfælde.
- Det er op til en dommer, hvor grænsen går. Så kan der være børnefaglige folk, der har holdninger, men i straffeloven er det grove stuearrester, der har til mål at isolere og psykisk nedbryde barnet. Det kræver en vis grovhed, før bestemmelsen kommer i anvendelse.
Loven skal efter planen træde i kraft den 1. marts.