Folkeskoleelever går igen tilbage i læsning

Målsætningen er, at 80 procent af elever skal være "gode" til at læse. Der er et stykke vej endnu, viser test.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færre elever i den danske folkeskole læser og regner godt.

Det viser resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/2019, skriver Jyllands-Posten.

Resultaterne viser, at 70 procent af eleverne er gode til at læse. Sidste år var tallet 72 procent, mens det i 2014/2015 var 74 procent.

quote Det er bekymrende, at resultaterne går den forkerte vej

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Også andelen af gode elever i matematik er faldet en smule efter flere års fremgang. I 2018/2019 opnåede 77 procent af eleverne "gode" resultater i matematik mod 78 procent året før.

Dermed er folkeskolen kommet længere væk fra at indfri målene med folkeskolereformen fra 2014, som blev indført for, at især de svageste elever skulle blive bedre.

Målsætningen er, at 80 procent af eleverne skal være i kategorien "gode" til læsning og matematik.

Minister kalder det bekymrende

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener ikke, at der nogen lette løsninger.

- Det er fuldstændig basalt, at når man er færdig med folkeskolen, så skal man have de her fuldstændig grundlæggende kompetencer på plads og selvfølgelig kunne både læse og regne.

- Det er bekymrende, at resultaterne går den forkerte vej, siger hun til Ritzau.

Læsehund
Læs også
Læsehunde hjælper børn i regionen: Her kan du møde en firebenet hjælper
Læsehund
Læs også
Læsehunde hjælper børn i regionen: Her kan du møde en firebenet hjælper

Ministeren mener, at det er for tidligt at konkludere, hvad løsningen skal være, og advarer mod at træffe hurtige beslutninger.

Hun vil derfor lytte til relevante parter om, hvad der har og ikke har virket på området.

Overrasker ikke forskningschef

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College, er ikke overrasket over udviklingen. Han mener, at der er gode elementer ved folkeskolereformen, men at den har forsøgt for meget på samme tid.

- Der er sket rigtig meget med skolen. Man har villet for meget med skolen på én gang.

- Og man har måske presset den for meget i forhold til at støtte op om det, der understøtter elevernes faglige udvikling. Og det er jo den gode undervisning og rammerne omkring lærernes arbejde, siger Andreas Rasch-Christensen.

Piger læser bøger til læsemarathon i Slagelse
Læs også
Unge deltager i "Readathon" – læser i 24 timer i Slagelse
Piger læser bøger til læsemarathon i Slagelse
Læs også
Unge deltager i "Readathon" – læser i 24 timer i Slagelse

Han mener, at der er grund til at tage tallene alvorligt.

- Men det er vigtigt at fastslå, at de nationale test ikke tegner et fuldt billede af elevernes faglige udvikling eller sociale udvikling eller dannelse for den sags skyld, siger han.


Nyhedsoverblik