Følg retssagen: Kroatisk familie risikerer flere års fængsel for stribevis af hjemmerøverier mod ældre

Onsdag fortsætter retssagen mod seks personer, som ifølge anklagemyndigheden har begået 26 hjemmerøverier – flere af meget grov karakter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En formodet hjemmerøver-bande, der er tiltalt for at stå bag 26 hjemmerøverier, sidder onsdag igen på anklagebænken ved Retten i Nykøbing Falster.

Der er tale om seks personer, fem mænd og én kvinde, i alderen 18 til 51 år, som er i familie med hinanden. De tiltalte er herboende kroatiske statsborgere.

Journalist Ida Laursen Brock liveblogger fra retten. Du finder livebloggen nederst i artiklen.

66cdc336-f77b-44e1-9031-6c7810a8ab55.jpg
Læs også
Ægtepar blev bagbundet - nu begynder retssagen mod formodet hjemmerøver-bande
66cdc336-f77b-44e1-9031-6c7810a8ab55.jpg
Læs også
Ægtepar blev bagbundet - nu begynder retssagen mod formodet hjemmerøver-bande

Hjemmerøverierne er hovedsageligt foregået på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, men anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener også, at de seks tiltalte står bag hjemmerøverier i Jelling og Christiansfeld i det sydlige Jylland.

Risikerer op til 12 års fængsel 

Der er i alt 42 forhold i sagen, og mange af forholdene handler ikke alene om røveri af særlig grov beskaffenhed, som det hedder i anklageskriftet, men også frihedsberøvelse og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

OM SAGEN

De seks tiltalte er anklaget for i alt 11 hjemmerøverier på følgende tidspunkter og steder i TV ØST's sendeområde: 

  • 9. november 2016 i Tingsted på Falster
  • 1. februar 2017 i Rønnede på Sydsjælland
  • 7. maj 2017 i Præstø på Sydsjælland​​​​​​
  • 29. maj 2017 i Rødby på Lolland
  • 20. juli 2017 i Dianalund på Sydvestsjælland
  • 15. august 2017 i Nykøbing Falster på Falster
  • 21. august 2017 i Stege på Møn
  • 24. august 2017 i Stensved på Sydsjælland
  • 4. september 2017 i Stege på Møn
  • 15. september 2017 i Stubbekøbing på Falster
  • 5. november 2017 i Borre på Møn

Derudover er de tiltalt for hjemmerøver i Albertslund, København S, Solrød Strand, Kastrup, Valby, Bagsværd, Herlev, Hørsholm, Kirke Såby og Hvidovre på Sjælland samt i Jelling og Christiansfeld i Sønderjylland.

 

I alt er de tiltalt for 26 hjemmerøverier.

 

De er også tiltalt for flere indbrud, for bedrageri, besiddelse af skydevåben, ulovlig omgang med hittegods og overtrædelse af færdselsloven.

 

 

Kilde: Anklagemyndigheden

Strafferammen for røveri af særlig grov beskaffenhed er op til ti års fængsel. Strafferammen for frihedsberøvelse af den type, der fremgår af anklageskriftet, er 12 års fængsel, ligesom strafferammen for vold af særlig rå karakter har en strafferamme på seks års fængsel.

Der ventes at falde dom senest den 17. januar 2019. Anklager Susanne Bluhm forventer, at de tiltalte vil nægte sig skyldige.

Retssag mod formodet hjemmerøver-bande - dag 2

playliveblog

Nyhedsoverblik