Fødevarestyrelsen: Vi ser stadig fugleinfluenza i vilde fugle

Fødevarestyrelsen opretholder krav om tag over høns, så længe der stadig konstateres fugleinfluenza i vilde fugle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I november 2016 blev  de første tilfælde af fugleinfluenza konstateret på Møn.

Her fire måneder senere slås mange hobbyavlerne stadig med restriktioner for, hvordan de skal holde deres  fjerkræ.

Hvor reglerne er blevet lempet for duer og ænder f.eks, så fastholder Fødevarestyrelsen stalddyrspligten overfor hønsehold.

Steen Mortensen, Veterinær Udviklingschef, Fødevarestyrelsen svarer herunder på spørgsmål om fugleinfluenzaen og restriktionerne.

Hvorfor ophæver I ikke staldpligten?

- Det gør vi ikke, før vi kan se fugleinfluenzaen er væk fra de vilde fugle her i Danmark og i nærområderne omkring Danmark. Fordi det er de vilde fugle, der udgør truslen for de fjerkræ, vi har i Danmark.

Men betyder det, I ikke er enige med den internationale dyresundhedsorganisation, OIE, som for nylig erklærede Danmark for fri for fugleinfluenza?

- Vi er meget enige med OIE om, at vi ikke har noget fugleinfluenza i vores fjerkræproduktioner, heller ikke i hobbyfjerkræ. Men OIE kigger kun på vores fjerkræproduktion, for 14 dage siden var der fugleinfluenza i vilde fugle i Guldborgsund, og vi har også set det over ved Vestkysten i denne uge, og vi ser det også i det nordlige Tyskland.

-De eneste to tilfælde i hobbybesætninger har været i en i Helsingør og i en ved Maribo Frilandsmuseum. De havde mulighed for kontakt med vilde fugle, så vi var ret overbeviste om, at de var blevet smittet af vilde fugle.

Hvorfor skal hobbyavlere sidestilles med de store produktioner?

Altså efter de internationale handelsregler for fødevarer, så bliver der ikke skelnet imellem, hvad det er for en fjerkræproduktion, der får et tilfælde af fugleinfluenzavirus, så markederne skelne rikke, om det er en lille producent med stalddørssalg eller en stor, kommerciel virksomhed.

Flere tyske delstater har ophævet stalddørspligten, og det har de også flere steder i England, hvorfor kan vi ikke det i Danmark?

- Vi har andre informationer.  I Sverige fik vi at vide i torsdags, at de holder fast i deres risikoniveau og opretholder de restriktioner, de har der. I Mecklenburg-Vorpommern er det rigtigt, at myndighederne modtager dispensationsansøgninger, men de har ikke lavet nogen generel afgørelse, der gør, at fjerkræ må komme ud endnu.

Hvor lang tid, tror du, I opretholder staldpligten?

- Vi vurderer situationen løbende. Vi vil gerne have fjerkræene ud, når det går kan lade sig gøre. Men man skal jo også huske, at der jo er en mulighed for at etablere en hønsegård, der er afskærmet til alle sider og med en fast overdækning, så man kan få dem ud og få dem luftet der.  Det var der måske flere, der skulle gøre for at få deres fjerkræ lidt ud her i solskinnet, slutter Veterinær Udviklingschef, Steen Mortensen.


Nyhedsoverblik