Flugtbilist drønede fra politiet – og så hoppede han i havnen

Onsdag aften jagtede politiet en bilist på Sydsjælland, Falster og Lolland. Bilisten endte med at stige ud og hoppe i havnen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En længere biljagt over Sydsjælland, Falster og Lolland endte noget abrupt onsdag sidst på eftermiddagen.

Efter at være flygtet fra det sydlige Sjælland, hele vejen over Falster og til Rødby på Lolland, ramte bilisten nemlig nogle bomme ved vandet.

- Og så hopper han i vandet, siger vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

2121.jpg
Læs også
Politijagt endte galt - politibil udbrændte totalt
2121.jpg
Læs også
Politijagt endte galt - politibil udbrændte totalt

Var ret afkølet

Biljagten startede, da en patrulje fik øje på manden i bilen – en 42-årig mand fra Sakskøbing. Ham ville politiet af en eller anden årsag gerne snakke lidt nærmere med.

- Men det ville han ikke. Han satte bare hastigheden op på motorvejen og kørte hele vejen til Rødby, hvor han kører gennem bommene ved vandet, siger vagtchefen.

Politiet fik reddet manden ind igen, efter han var hoppet i vandet, og så blev han kørt til Nykøbing Falster Sygehus.

- Han var noget afkølet ovenpå den omgang. Vi har så været ude og tage blodprøver for at se, om han er påvirket af noget. På et tidspunkt skal vi have ham afhørt og sigtet ham for alle de overtrædelser i forbindelse med kørslen, siger Ove Christoffersen.

Den 42-årige mand ramte ikke noget på sin færd – udover bommene ved vandet i Rødby.


Nyhedsoverblik