Flere vil have studenterhue og svendebrev på én gang: - Så kan jeg gøre, hvad der passer mig

Siden 2011 har unge kunnet vælge at tage en erhvervsuddannelse og en studentereksamen i ét hug. Den mulighed bliver mere og mere populær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mark Meng og Thorbjørn Orrasingha er lige begyndt på grundforløb 1 på ZBC i Slagelse her i august.

De har valgt EUX-linjen, som er den linje, der gør, at de ender med både et svendebrev og en studenterhue, når de er færdige.

- Jeg vil gerne være murer, og jeg har taget EUX'en, fordi jeg måske om ti år gerne vil læse videre til bygningsingeniør, som jeg drømmer om at bllve, siger Mark Meng.

Thorbjørn Orrasingha vil gerne være elektriker.

- Jeg har taget EUX'en, fordi jeg så kan gøre, hvad der passer mig og uddanne mig til hvad, jeg har lyst til.

Thorbjørn Orrasingha er 16 år og vil gerne være elektriker, men han vil også gerne kunne læse videre, hvis han får lyst.
Thorbjørn Orrasingha er 16 år og vil gerne være elektriker, men han vil også gerne kunne læse videre, hvis han får lyst. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Han frygter nemlig, at han ikke holder til et helt arbejdsliv som elektriker.

- Nu er jeg 16 år, og hvis jeg skal arbejde til jeg er 70 eller et eller andet, så er det ikke sikkert, jeg skal være elektriker resten af mit liv, så kan jeg uddanne mig til noget andet senere.

Flere vil have en EUX-uddannelse

I alt har 203 unge søgt ind på ZBCs EUX-uddannelser i år. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor 167 søgte ind på EUX. Også hos CELF på Lolland og Falster har man oplevet en fremgang.

Laura Egede Olsen
Læs også
Flere unge vil have både svendebrev og studenterhue
Laura Egede Olsen
Læs også
Flere unge vil have både svendebrev og studenterhue

- På EUX'en laver man en hel masse med hænderne, men det, de laver med hovederne, er også meget praktisk orienteret, så jeg tror, det er det, som de unge mennesker kan se er en god mulighed, siger Michael Bang Dyrehave, som er uddannelseschef hos ZBC i Slagelse.

quote Vi ser mange virksomheder, som vælger EUX-elever

Michael Bang Dyrehave, Uddannelseschef, ZBC Slagelse

Han fortæller, at virksomhederne har taget godt imod den nye kombinationsuddannelse, som har eksisteret siden 2011.

- Vi ser mange virksomheder, som vælger EUX-elever. Vi har endda virksomheder, som kun vælger EUX-elever, fordi de har nogle særlige kompetencer, siger Michael Bang Dyrehave.

Lange skoledage

Thorbjørn Orrasingha fortæller, at det var hans studievejleder, der fortalte ham og hans klasse om muligheden for at søge ind på EUX og dermed sikre sig en erhvervsuddanelse og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser. 

203 unge har søgt ind på ZBC's EUX-uddannelser i år.
203 unge har søgt ind på ZBC's EUX-uddannelser i år. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Før han gik i gang med grundforløbet, var han blevet advaret om, at en EUX-uddannelse er hårdt arbejde.

Læs også
Laura blev Danmarks første EUX-anlægsgartner - nu ordner hun bede og klipper hæk i Fuglebjerg
Læs også
Laura blev Danmarks første EUX-anlægsgartner - nu ordner hun bede og klipper hæk i Fuglebjerg

- Når man tager en EUX, skal man både tage gymnasieskole og være hernede i værkstedet og bygge. Det tager meget tid at gå i skole, men ind til videre synes jeg ikke, det er så hårdt, som nogen havde sagt det ville blive, siger Thorbjørn Orrasingha, der bor i Vedde i Sorø Kommune.

Optaget på EUX-uddannelser i regionen

  • Hos ZBC har 203 unge i år søgt ind på EUX-uddannelserne. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor 167 søgte ind på EUX. Antallet svarer til cirka en tredjedel af det samlede antal ansøgere til erhvervsuddannelserne.
     
  • ​Hos CELF på Lolland og Falster har man også fået flere eux-ansøgere i år.  63 unge er blevet optaget på EUX-uddannelser hos CELF i år mod 37 og 38 de seneste to år.
     
  • Hos EUC Sjælland, som har skoler i Næstved og Køge, har ansøgertallet ligget stabilt på omkring 70-75 ansøgere til EUX-uddannelserne de seneste tre år.
     
  • EUC Nordvestsjælland har ikke vendt tilbage med deres tal, inden deadlinen for denne artikel.

 


Nyhedsoverblik