Flere færger bliver i havn på grund af storm

Flere færger lukker afgange ned på grund af torsdagens storm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere færger indstiller nu sejladsen på nogle af afgangene på grund af stormen Bodil. Scandlines aflyser sejladsen på ruten Gedser-Rostock indtil fredag 6. december. Den første planmæssige afgang fra Gedser er nu fredag klokken 11.15.

I stedet anbefaler Scandlines kunderne at benytte den alternative overfart fra Rødby til Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen.

Mols-Linien sejlede frem til klokken 14.15 torsdag. Men rederiet har valgt at aflyse resten af torsdagens afgange. Det drejer sig om 4 færger hver vej.

Bornholm og Læsø

Mols-Linien sejler igen fredag morgen fra klokken 7. Også solskinsøen Bornholm er ramt af Bodil. Al sejlads til og fra Bornholm indstillet torsdag eftermiddag, aften og nat. Læsøfærgen oplyser på sin Facebookside, at man er nødt til at aflyse afgange fra Læsø klokken 15 og 18.40.

Afgangene klokken 16.50 og 20.30 fra Frederikshavn er også aflyst. Der forventes at være regelmæssig afgang fra Frederikshavn klokken 12.30.

Ærøfærgerne er også ramt af stormen. De har aflyst alle afgange for resten af dagen, oplyser selskabet på sin hjemmeside. Alsfærgen, Langelandsfærgen, Fanøfærgen og Samsøfærgen er også aflyst på grund af stormen. Det oplyser færgen.dk.

/ritzau/


Nyhedsoverblik