Ved midnat går cirka 100.000 fjernsyn på Sjælland, Lolland og Falster i sort.
Cirka 100.000 fjernsyn går i sort rundt omkring på Sjælland og øerne, når datoen går fra den 8. til 9. oktober.
Omlægningen medfører sort skærm, mens arbejdet står på
Det sker hos cirka 70.000 Boxer-kunder og halvt så mange, som modtager DR’s kanaler via tv-antenne.
- I nat omlægger vi vores sendenet på Sjælland og Lolland-Falster. Det sker på baggrund af en politisk beslutning om at gøre plads til mobiltrafik. Vi starter arbejdet ved midnat, og omlægningen forventes afsluttet klokken 14.00, oplyser Boxer.
- Omlægningen medfører sort skærm, mens arbejdet står på. Når den er afsluttet, skal du foretage en kanalsøgning, tilføjer Boxer.
Sådan finder du dine kanaler igen
Det betyder, at man ikke kun uden tv i 14 timer, man skal også til at fremsøge og sortere sine kanaler på ny.
Hvordan, du foretager din digitale kanalsøgning, afhænger af dit tv – altså hvilket mærke og hvilken model, du har. Det kan du læse mere om her.
Boxer har flere end 200.000 danske kunder.