Det skal kunne betale sig at arbejde.
Sådan lyder et af de hyppigst gentagede budskaber fra regeringen. Men for 173.000 danskere er forskellen mellem at være på dagpenge og i job under 3.000 kroner om måneden.
Det viser en analyse, Finansministeriet har lavet. Og det er et problem, mener finansminister Kristian Jensen (V).
- Gevinsten ved at være i arbejde skal være større. De, der er med til at løfte i Danmark og skabe velstand, skal have en belønning, der kan mærkes, siger han.
Lavere løn, men store omkostninger
Gevinsten ved at være i arbejde skal være større
Det er særligt i områderne langt fra de store byer, at folk har en, efter finansministerens mening, for lille gevinst ud af at få et arbejde. Det skyldes blandt andet, at lønnen er lavere i landdistrikterne og de mindre byer, mens transportomkostningerne til gengæld kan være store.
Analysen kommer, mens regeringen er i gang med at forsøge at få Dansk Folkeparti med på en skattereform, der blandt andet vil indføre et særligt jobfradrag til de lavestlønnede.
Det fradrag vil især komme borgerne i yderområderne til gavn, påpeger Kristian Jensen.
Til gavn for Gentofte
Der, hvor vi mest af alt har en udfordring, er, at skatten i bunden er så høj
Det skal ses i lyset af, at et andet meget væsentligt element i regeringens skatteudspil er at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.
Ifølge et svar, skatteminister Karsten Lauritzen (V) tidligere har givet, vil det være borgere i Gentofte, der får mest ud af det.
- På det samlede udspil er det sådan, at de største gevinster ligger der, hvor de største indkomster er. Det er enten i de større byer eller i de byer, der ligger tæt på, erkender Kristian Jensen.
Skattelettelser til lavestlønnede
Alligevel mener han, at det samlede udspil er i balance. Og for regeringen er det vigtigt at sikre skattelettelser for de lavestlønnede, understreger han.
- Der, hvor vi mest af alt har en udfordring, er, at skatten i bunden er så høj. Det har der bare ikke været særlig meget fokus på hidtil, siger Kristian Jensen.
Dansk Folkeparti deler sådan set regeringens ønske om at give skattelettelser i bunden. Hvis der altså vel at mærke er råd, siger partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær.
Der bliver brugt flere milliarder på at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget end på jobfradraget
Koster 4,8 milliarder kroner
Det er DF ikke overbevist om endnu. Og forslaget om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil ifølge Flydtkjær have samme effekt som en topskattelettelse, hvilket DF tidligere har sagt nej til.
Derfor ændrer den nye analyse fra Finansministeriet ikke det store for DF's syn på regeringens skatteudspil.
- Man er nødt til at se det i sin helhed, hvordan det bliver fordelt i top og bund og også geografisk, siger Flydtkjær.
- Der bliver brugt flere milliarder på at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget end på jobfradraget, påpeger han.
Ifølge udspillet vil det koste 6,3 milliarder kroner i 2025 at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det er den del, der vil lette skatten for højtlønnede.
Jobfradraget til de lavestlønnede vurderes at koste 4,8 milliarder i 2025.