Fensmark-familie mistede to børn

Det var en familie fra Fensmark, der sidste weekend mistede to børn efter en meget omtalt giftulykke i Saudiarabien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det danske ægtepar, der forleden mistede deres børn ved en giftulykke i Saudiarabien, kommer fra Fensmark. Det skriver Sjællandske.

Faderen arbejdede for Arla,  og familien var på andet år udstationeret i Saudiarabien.

Børnene, en dreng på to år og en pige på syv, omkom, da naboen til deres lejlighed i Jeddah fik sprøjtet mod skadedyr. Skadedyrsbekæmperne brugte en ulovlig og meget farlig gift. Og det var den som trængte ind i familiens lejlighed og slog børnene ihjel.

Forældrene blev også meget syge, men de er nu  uden for livsfare.