Fem weekendoplevelser for børn og deres forældre

Guiden har samlet fem natur- og kulturarrangementer til weekenden 10. og 11. september, hvor børn kan tage deres forældre med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Septembersolen skinner, og der er masser af grund til at tage af sted med hele familien til fælles oplevelser i weekenden. Guiden har fem forslag, til hvor I kan tage hen. 

I kan finde flere oplevelser i kalenderen Guiden.
 

Børneteater på Svinninge Bibliotek

Teatret Riddersalen: Åbent Hus
Teatret Riddersalen: Åbent Hus
Foto: Teatret Riddersalen

Teatret Riddersalen gæster Svinninge Bibliotek med forestillingen "Åbent Hus" for de allermindste.

Det handler om tøjhunden Hunni, som bliver væk, men det ender selvfølgelig godt. Varighed ca. 40 minutter, og aldersgruppen er 1½-4 år. Søndag kl. 10.45.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Værtens Mindste Broløb - Karrebæksminde
 

Værtens Mindste Broløb, Karrebæksminde
Værtens Mindste Broløb, Karrebæksminde
Foto: Værtens Mindste Broløb

Værten er Karrebæksmindes handlende, og stedet er den 26 m lange Græshoppebro.

Blandt mange discipliner afvikles lørdag kl. 10.30 løbet Karrebæksminde Downtown, som er ca. 1,25 km og er for mindre børn, forældre med barnevogn eller klapvogn, kørestols- og rollator-brugere.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Naturens dag – naturoplevelser for hele familien i hele regionen
 

Naturens Dag 2016
Naturens Dag 2016
Foto: Susan Skree

Danmarks Naturfredningsforening står for Naturens Dag med naturoplevelser for familier i hele landet. 

I TV ØSTs område er der arrangementer i bl.a. Hagested, Røsnæs, Kværkeby og Rødby. Årets tema er "Natur uden alder" og handler om at få børn mere ud i naturen. Naturens Dag er søndag d. 11. september.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Åbent hus hos Mern 4H
 

Mern 4H holder åbent hus
Mern 4H holder åbent hus
Foto: Dorthe Pihl

4H står for hånd, hoved, hjerte og helbred. Foreningen er for børn og unge, der interesserer sig for natur, dyr, haver og mad, og bl.a. driver 4H en række madskoler.

Mern 4H holder åbent hus lørdag kl. 10-14, hvor I kan komme og se hvad de laver.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Stort høstmarked i Andelslandsbyen Nyvang
 

Andelslandsbyen Nyvang holder høstmarked
Andelslandsbyen Nyvang holder høstmarked
Foto: Andelslandsbyen Nyvang

Andelslandsbyen Nyvang holder høstmarked som i 1940'erne med mad, gøgl og dukketeater, og en masse aktører sørger for at stemningen bliver som i gamle dage. Der er lagt op til en sjov totaloplevelse for hele familien.

Markedet holdes både lørdag og søndag kl. 10-17.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

I kan finde mange flere arrangementer i TV ØSTs kalender Guiden på guiden.tveast.dk

play
Ræv

12 tykke ræve reddet fra pelsning – nu får de deres egen granskov at boltre sig i

play
Skyderi Holbæk 23. januar 2021

Tre mænd sigtet for drabsforsøg efter skyderi i Holbæk

play
asdadeq3e412

Sygeplejersker knokler: Tandlæger og konsulenter må hjælpe til på coronaafsnit

play
Cello-skole

Unge talenter øver på Stevns - spiller klassisk musik for køerne

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Positivprocenten er den laveste siden september

play
Skyderi i Holbæk 24. januar 2021

Skyderi i Holbæk - tre mænd anholdt

Se flere