¨

Fem gode råd til at holde sikker afstand i trafikken

Foto: TV ØST

Alt for mange kører for tæt i trafikken, men ikke alle er klar over, hvordan de bedst muligt holder en sikker afstand. Her får du fem gode råd.

I denne uge holder politiet særlig øje med, om bilisterne holder afstand på motorvejen, og i mandags skød Vejdirektoratet en ny kampagne i gang, der netop skal få os til at holde afstand. Nye tal viser nemlig, at alt for mange ulykker på motorvejen sker, fordi vi kører for tæt. Her kan du få gode råd til at holde sikker afstand.

 

Fem gode råd til at holde sikker afstand i trafikken:

  • Hold altid sikkerhed afstand til forankørende. Det vil i de fleste tilfælde svare til to sekunder i tidsafstand i normalt føre, hvis man er en erfaren bilist.
     
  • Du kan fx lægge mærke til, hvornår bilen foran passerer en kantpæl. Du skal kunne nå at tælle ’tyve, enogtyve, toogtyve’ inden du selv passerer samme kantpæl.
     
  • En anden tommelfingerregel er, at afstanden til den forankørende målt i meterskal være hastigheden divideret med to. Det vil sige, at afstanden til den forankørende bil bør være 50 m, hvis du kører 100 km/t.
     
  • Nogle steder kan du bedømme afstanden ved hjælp af afstandspile på vejen. Der skal være to pile synlige mellem din bil og den forankørende, for at afstanden er stor nok. 
     
  • Vær særligt opmærksom på afstanden til den forankørende, hvis det er tåget eller regner, hvis kørebanen er glat, eller hvis der er meget trafik.
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App