Fejl på regionens plejehjem

På 99 procent af regionens plejehjem er der fejl og mangler i blandt andet dokumentation og medincinhåndtering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På 109 ud af 110 plejehjem i regionen er der fejl eller mangler i forhold til medicinhåndtering og dokumentation. Det skriver DR Sjælland. Det er kommet frem, efter embedslægerne har været på uanmeldt tilsyn på plejehjemmene.

Ifølge embedslæge i Region Sjælland Anette Lykke Petri er der plads til forbedringer. Men hun understreger, at man som pårørende eller beboer ikke skal frygte for sikkerheden på plejehjemmene.

- Jeg mener ikke, retningslinjerne er umulige at leve op til. Det er fuldstændig basale regler, som man bør leve op til i et velfærdssamfund med det uddannelsesniveau, som vi har, siger hun.

To af regionens plejehjem har fået alvorlig kritik fra embedslægerne. På Idestrup Plejehjem i Guldborgsund Kommune har de ikke overholdt medicinhåndteringen, fordi vi har haft et fælles medicinskab. Herfra kunne personalet give smertestillende medicin til beboerne uden at være inde over den praktiserende læge. Også Grøndalscentret i Haslev har fået alvorlig kritik af embedslægerne, fordi der var mangel i deres dokumentation.

 


Nyhedsoverblik