Farvede linser til halloween kan skade synet

Børn og forældre advares om farvede kontaktlinser til halloween, som mange steder sælges uden nogen form for instruktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis børnenes halloween-kostume skal være ekstra uhyggelige, kan det være fristende at købe farvede kontaktlinser.

Men nu advarer brille- og optikervirksomhed Louis Nielsen om de farvede kontaktlinser, som mange steder sælges uden nogen form for instruktion. Kontaktlinserne kan nemlig skade synet, hvis de ikke håndteres korrekt.

quote De bør slet ikke sælges uden en grundig instruktion

Anders Holgersen, chefoptiker hos Louis Nielsen i Vordingborg

- Kontaktlinserne kan skade synet, hvis man ikke tager sin forholdsregler, og de bør slet ikke sælges uden en grundig instruktion, lyder det fra Anders Holgersen, chefoptiker hos Louis Nielsen i Vordingborg, i en pressemeddelelse.

Sådan undgår du skader

Pernille Lindhardt Mikkelsen, klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen, deler bekymringen.

- Mange steder sælges kontaktlinserne uden nogen form for instruktion. Det er bekymrende, for korrekt brug af kontaktlinser kræver, at en optiker har undersøgt øjnene og sikret sig, at øjnene er friske og egnede til brug af kontaktlinser. Men det sker selvsagt ikke i de tilfælde, hvor man bestiller sine kontaktlinser online og får dem leveret på hjemmeadressen eller køber dem i fysiske butikker uden instruktion, udtaler Pernille Lindhardt Mikkelsen og fortsætter.

Sådan håndterer du dine kontaktlinser

  1. Hvis du har købt kontaktlinser i en butik eller online, som ikke kommer med brugsanvisninger, så kontakt din optiker for korrekt brug.
  2. Skyl aldrig dine kontaktlinser i postevand.
  3. Vask altid hænder med sæbe inden du påfører og fjerner dine kontaktlinser.
  4. Hvis du bruger månedslinser, så husk at rense dem grundigt efter producentens anvisning.
  5. Sov aldrig med dine kontaktlinser medmindre du bruger døgnlinser.

 

Kilde: Louis Nielsen i Vordingborg.

- Det bekymrer mig, at børn og unge køber og bruger kontaktlinser uden at de har rådført sig med en optiker, der kan instruere i, hvordan de håndterer dem korrekt.

Hvis man vil undgå sår eller infektioner, skal man huske god hygiejne er vigtigt.

Sanne Lind 2 med logo
Læs også
Børns Vilkår advarer mod at give børn mobiltelefon for tidligt
Sanne Lind 2 med logo
Læs også
Børns Vilkår advarer mod at give børn mobiltelefon for tidligt

- Det er helt afgørende, at man sikrer god hygiejne og den rigtige teknik for at undgå sår, infektioner eller øvrige skader på øjet. I værste fald kan man få permanente øjenskader, hvis man håndterer sine kontaktlinser forkert, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.


Nyhedsoverblik