Falcks vagtcentral ramt af lyn

Vagtcentralen i Holbæk, der dækker hele Sjælland, Lolland og Falster er blev ramt af lyn. Det giver telefon- og computerproblemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det betyder at både telefoner og computere er sat ud af spillet. Og at Falck har haft svært ved at danne sig et overblik over vandskader i vores område. Det fortæller Falcks kommunikationsdirektør Louis Illum Honoré.

Lørdag formiddag arbejder Falck stadig på højtryk for at få forbindelsen op og stå igen.

Lois Honoré fortæller, at de foreløbige meldinger lyder på ni vandskader - især på Stevns, Møn og Lolland-Falster.

Ialt blev den østlige del af Sjælland ramt af 6.000 lyn. Det fortæller DMI.