Falck og SOS Dansk Autohjælp: Vi har travlt

Begge vejhjælps-firmaer har nok at se til i hele regionen - både med glatføreuheld og starthjælp. På Lolland var en lastbil lige ved at glide ind i et hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har cirka dobbet så travlt i forhold til sidste mandag, siger vagtchef, Ellen Trolle fra SOS Dansk Autohjælp.

En usædvanlig mandag

Hun fortæller, at firmaet har haft 170 assistancer her i landsdelen fra midnat og frem til middagstid mandag.

Samme melding lyder fra Falck.

Her har de haft over 110 assistancer - primært biler, der ikke har kunne starte.

- Det er usædvanligt. Også for en mandag, som altid er lidt travlere end andre dage, siger den presseansvarlige på Falck-kontoret i Holbæk.

Ekstra travlt på Lolland

I SOS Dansk Autohjælps afdeling i Toreby på Lolland kan personalet bekræfte statistikken fra hovedkontoret - og mere til.

- Hos os er det som en normaldag gange 10, sigerden vagthavende på stationen, Ghita Hansen til TV2 ØST.

Hun fortæller, at folk faktisk generelt har kørt pænt og at det primært er startvanskeligheder, der giver de fleste opkald.

Lastbil ødelagde plankeværk

- Men der har været nogle lastbiler, der er gledet af vejen. I Maglemer (nord for Maribo, red.) var en lastbil lige ved at glide ind i et hus, men det lykkedes os at få den op, siger hun.

Plankeværket ind til haven holdt dog ikke stand.

- Nej, de skal nok have et nyt, siger Ghita Hansen.

Ulykke ved Våbensted

Nogle af Ghita Hansens kolleger var mandag formiddag ude til et trafikuheld på Sydmotorvejen bved Våbensted på Lolland, hvor en bil og en varevogn ramlede sammen. Ingen kom til skade ved uheldet.

- Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken, for vi når ikke at tale så meget med bilisterne lige pt, fortæller hun.

 


Nyhedsoverblik