Falck advarer om isglatte veje

Onsdagens snevejr og nattens lave temperaturer har budt på glatte veje rundt omkring på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om vejene de fleste steder skulle være saltet, så opfordrer Falck, Politi og Vejdirektoratet om, at bilisterne stadig kører forsigtigt. Det skriver Nordvestnyt.

- Der er stadig pletvis glatte veje på stort set hele Sjælland, siger trafikmedarbejder Søren Koch fra Vejdirektoratet til Nordvestnyt.

Hos Falck i Holbæk fik man lidt før klokken syv stadig glatføremeldinger forskellige steder fra Nordvestsjælland.

- Man skal stadig passe på alle andre steder end uden for ens egen stue, oplyser en vagthavende medarbejder.

Trods de glatte veje melder politiet kun om relativt få trafikuheld jævnt fordelt over hele Sjælland. I Nordvestsjælland er nattens glatføreuheld begrænset til en enkelt bilist, der røg i grøften kl. 5.13 på Skovvejen ved Svebølle.

Har du oplevet særligt glatte veje et sted i regionen? så skriv det i en kommentar til denne artikel


Nyhedsoverblik