Fakta: Op og ned i debatten om ballonudvidelser

Eksperter og politikere er stik uenige om, hvad der er bedst for hjertepatienterne i Region Sjælland. Se stridens fakta her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du får problemer i hjertet – er det så bedst for dig at komme under kniven i en fart – eller er det vigtigst at blive behandlet af de allerbedste specialister i Danmark.

Det er stridens kerne, når man diskuterer muligheden for at foretage akutte ballonudvidelser af blodårene omkring hjertet i Roskilde.

Vi har samlet de vigtigste pyunkter i striden mellem Sundhedsstyrelsen og Region Sjælland, der begge mener, at de kæmper for de sjællandske borgeres bedste.

  • 500 patienter om året

Sundhedsstyrelsen og Region Sjælland skændes bravt om, hvad der er det bedste for de omkring 500 patienter, der hvert år rammes af en akut blodprop i hjertet.

Mens sundhedsstyrelsens eksperter diskret antyder sognerådsmentalitet i Region Sjælland, så kæmper regionen i stedet for at genvinde sin status som en region med akut-hjertebehandling.

  • Afstanden er afgørende

Regions Sjællands vigtigste kort i debatten er den lange afstand til Rigshospitalet i København.

Ifølge regionens tal tager transporten fra Roskilde til Rigshospitalet 49 minutter i ambulance. Minutter som kan være afgørende ved akut sygdom. Samtidig viser svenske erfaringer ifølge regionen, at transporttiden er mere vigtig end adgangen til hjertekirurger.

Den langs transporttid bestrides dog af Sundhedsstyrelsen, der i stedet taler om transport af de akut syge med udrykning og akutlægehelikopter.

  • Specialiseret behandling er et must

Sundhedsstyrelsen fastholder, at centraliseret behandling med eksperter med meget stor erfaring øger chancen for at overleve en akut blodprop markant. Især en specialiseret intensivafdeling og brystkasse-kirurger højner på Rigshospitalet øver chancen for overlevelse, mener styrelsen.

Region Sjælland fremhæver i stedet, at de allerede er meget erfarende i at lave ballonudvidelser. Hvert år får 1.100 personer foretaget operationen i Roskilde. Der er dog tale om planlagte operationer, ikke akutte indgreb. Sygehuset har samtidig den laveste dødelighed ved operationerne i Danmark - måske fordi de foretager indgrebene på en lidt anden måde, end resten af de danske sygehuse.

  • Ventelisterne er kortere

Ved at centralisere behandlingerne kan man foretage dem mere effektivt, fordi alle opnår en stor rutine i indgrebet, siger Sundhedsstyrelsen. Da man flyttede operationerne fra Gentofte Sygehus til Rigshospitalet blev ventelisterne og behandlingstiderne således kortere.

Ifølge Region Sjælland har man dog allerede en af landets mest effektive hjerteafdelinger – og de akutte operationer er som regel mindre komplicerede at udføre end de planlagte, hævder de.

  • Derfor får man en ballonudvidelse

 

En ballonudvidelse er en god måde at bekæmpe en i blodårene omkring hjertet, de såkaldte kranspulsårer. Det er for mange en god måde at undgå en bypass operation. Indgrebet bruges ved blodpropper, eller når blodårene på grund af for eksempel forkalkning er blevet indsnævrede.

Der føres et 2 millimeter bredt rør ind i hjertet, hvorefter et specielt designet metalnet efterlades i blodåren.

I hele Danmark foretages indgrebet omkring 10.000 gange om året – i Region Sjælland bruges indgrebet omkring 1.500 gange årligt.

Da især mange ældre er blevet bedre til at dyrke motion og færre ryger er antallet af operationer faldet i de seneste år.

Operationen foretages normalt ved at føre en sonde ind i blodårene via et snit i lysken. I Roskilde har man dog specialiseret sig i at foretaget indgrebet gennem en pulsåre i armen, hvilket skulle mindste risiko for komplikationer.

Indgrebet fører dog generelt sjældent komplikationer med sig.


Nyhedsoverblik