Fagforeninger: Nedslidte skal have kortere til pension

Sygdom og barsel skal tælle med, når et arbejdsliv med fysisk arbejde skal gøres op i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et indlæg i Jyllands-Posten efterlyser 3F's formand, Per Christensen, og FOA's formand, Mona Striib, at det bliver nemmere for nedslidte at finde en afkørsel fra arbejdsmarkedet.

- Det betyder, at man skal åbne velfærdsforliget og kigge på, at der de seneste 10 år ikke er kommet et bedre helbred for dem, der er 60 år og op efter, siger Mona Striib.

- Den seniorførtidspension, som der er i dag, fungerer ikke. Man har de samme helbredskriterier som til en førtidspension. Det er for stramt.

- Vi foreslår, at den skal man kunne bruge, hvis man er nedslidt, når man er 60 år.

Enten døde eller slidt ned inden 60

Ifølge Per Christensen skal der ske en vurdering af, hvorvidt man er nedslidt.

- De arbejdsmedicinske kliniker kan se sammenhængen mellem job og lidelse. Jeg kan sagtens forestille mig, at de skal vurdere det, siger han.

- Hver femte 3F'er er ikke på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. Det er rigtig mange. De er enten døde eller slidt ned.

slagteri.jpg
Læs også
Næsten hver tredje tager medicin for at gå på arbejde
slagteri.jpg
Læs også
Næsten hver tredje tager medicin for at gå på arbejde

Derudover skal nogle grupper på arbejdsmarkedet have adgang til folkepension efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet og ikke ved en bestemt alder.

- Det må være muligt at lave en model, hvor man iagttager hvilke faggrupper, der nedslides fysisk. De skal have mulighed for at gå fra på folkepension tidligere end andre grupper, siger hun.

Når der skal tælles år på arbejdsmarkedet, skal barsel, sygdom og ledighed tælles med, mener de to fagformænd.

- Det er hul i hatten

I indlægget skriver Mona Striib og Per Christensen, at pengene til ændringer skal findes på en "samfundsansvarlig måde".

Mona Striib peger på det økonomiske råderum samt at kigge på skatter og afgifter.

- Det er hul i hatten, at en lystjagt skal være billigere beskattet, og at dyre biler og mandler skal have mindre afgifter. Der prioriterer vi mennesker før systemet, siger hun.

arbejdsmedicin.jpg
Læs også
Lagermedarbejder på Hørkram: Jeg spiste mellem 15 og 17 piller om dagen
arbejdsmedicin.jpg
Læs også
Lagermedarbejder på Hørkram: Jeg spiste mellem 15 og 17 piller om dagen

- Eller man indser, at hvis vi skal have et anstændigt velfærdssamfund - og det mener vi, at vi skal - så kan det da godt være, at vi ender med at betale en procent mere i skat alle sammen. So be it (Så må det være sådan, red.).

Den del af forslaget fortjener kritik ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos den borgerligt-liberale organisation Cepos.

- Det er meget vigtigt at få kommunikeret ud. Det betyder, at danske lønmodtagere på arbejdsmarkedet skal betale mere i skat, og danske familier får udhulet deres budget.

- Samfundsøkonomisk betyder det et mindre arbejdsudbud, siger han.


Nyhedsoverblik