Fra 2008 til 2015 faldt antallet af unge, der har et fritidsjob med 16 procent. Det viser en undersøgelse lavet af Center For Boligsocial Udvikling (CFBU).
Phillip Zacho Kuipers er projektleder på undersøgelsen, og han er bekymret for udviklingen.
- Det kan give anledning til bekymring, fordi vi ved, hvor gode effekter, der er af at have et fritidsjob, siger han.
- Man kan se klare sammenhænge mellem, at hvis du har et fritidsjob, så øges dine chancer for at få bedre karakterer, og dit uddannelsesmønster ændres, så du kommer hurtigere igennem din ungdomsuddannelse, siger Phillip Zacho Kuipers.
Han peger på finanskrisen som en af årsagerne til, at færre unge har et fritidsjob.
- Fra 2008 er der et stort dyk i fritidsjob, ligesom der også er i beskæftigelsen på landsplan, siger han.
Folkeskolereformen, der gjorde skoledagene længere, og ændringer i reglerne om, hvilke opgaver børn må arbejde med, kan også havde været med til at sænke antallet af fritidsjobbere, fortæller eksperten.
- Der er meget få jobs, unge under 15 år kan varetage, fordi der er så mange regler, siger han.
- Det skal selvfølgelig være sikkert for de unge at arbejde, men man kan pege på, at man skal gøre det så let som muligt for de unge at tage et fritidsjob, for vi ved hvor godt det er, at den unge kommer ind i et arbejdsfællesskab og lærer at tage ansvar, siger Phillip Zacho Kuipers.
Etnisk danske unge i udsatte boligområder er oftere uden job
CFBU’s undersøgelse viser også, at færre etnisk danske unge i de udsatte boligområder har et fritidsjob sammenlignet med de unge med minoritetsbaggrund.
Af undersøgelsen fremgår det, at det på landsplan er det de etnisk danske unge, som arbejder flest timer, men at de omvendt arbejder mindst, hvis de bor i et udsat boligområde.
CFBU’s undersøgelse af de unges fritidsjob viser ikke, hvorfor de unge etnisk danske i de udsatte boligområder sjældnere har et fritidsjob, men andre undersøgelser peger på, at chancen for at den unge har et fritidsjob bliver større, når deres forældre er i job.