DSB havde tilbagegang i 2018, hvor færre rejste med togene, og overskuddet gik tilbage.
Resultatet af DSB's drift blev mere end halveret til 247 millioner kroner, når man fraregner engangsposter, som ikke kommer igen.
Det viser DSB's årsregnskab, der er offentliggjort torsdag.
Dykket skyldes primært, at DSB modtager færre penge fra staten end tidligere.
Ud over færre støttekroner har DSB i løbet af året måtte bruge 137 millioner kroner på at fragte passagerer med for eksempel busser, når der er sporarbejder, og togene derfor ikke kører.
Samtidig er omsætningen fra passagerne faldet med 93 millioner kroner det seneste år. Til gengæld har DSB skåret sine omkostninger med, hvad der svarer til 100 stillinger.
Færre rejser
Samlet blev der i 2018 foretaget 186,7 millioner rejser med DSB. Det er 1,1 millioner mindre end i 2017.
Færre har rejst med S-togene og over Storebælt, mens der har været fremgang over Øresund.
Til gengæld er kunderne lidt mere glade end tidligere, da kundetilfredsheden er steget til 8,0 fra 7,9 på en skala fra 1-10.
I forbindelse med regnskabet varsler DSB, at selskabet vil stå bedre over Storebælt, hvor der er stor konkurrence fra busselskaber og bilister.
Fjern- og regionaltog ligger under målet
Der vil fremover blive solgt 120.000 Orange-billetter om ugen, hvilket er dobbelt så mange som hidtil.
- Det er et DSB i god økonomisk form, der er parat til at tage kampen op med busser og biler om markedsandele, siger DSB-direktør Flemming Jensen i en kommentar til regnskabet.
Regnskabet viser også, at DSB er blevet bedre til at komme til tiden for S-togene, hvor 92,9 procent kører til tiden, hvilket er lidt højere end året før.
Til gengæld ligger DSB under målet for fjern- og regionaltog, hvor 79,2 procent kørte til tiden sidste år.
Ifølge DSB's aftale med staten skal 82,9 procent af togene køre til tiden.
Forskellen skyldes ifølge DSB problemer med spor, signaler og gamle tog.