Færre julelån end sidste år

Antallet af forbrugslån vil falde drastisk i december, set i forhold til sidste år. Finanskrisen gør lysten til at låne meget mindre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der vil højst sandsynligt blive revet færre gaver ned af hylderne i år, end der blev sidste år.

Det er ikke fordi folk nødvendigvis sparer deres penge. Men dem som normalt ville tage forbrugslån for at fejre julen med manér, er mere påpasselige i år.

Det betyder, ifølge en undersøgelse fra Finansrådet, at der i december i år vil blive købt for 1,3 milliarder lånte kroner. Det er kun en tredjedel i forhold til sidste år. Og det er der en god forklaring på.

- Det er jo den finansielle krise, og den økonomiske afmatning, som vil ramme os de næste par år. Det betyder, at folk holder igen fordi forbrugertilliden er i bund. Og friværdien smuldrer, så den kan de ikke låne i. Og så er renterne på vej op, så der er mange ting der gør sig gældende, siger Nicholas Falck Lund, kontorchef i Finansrådet.


Nyhedsoverblik