Få nye job til sjællænderne

Det går langsomt med at få skabt job på Vest- og Sydsjælland. Området halter efter landsgennemsnittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kun 1,9 procent nye job er der blevet skabt på Vest- og Sydsjælland inden for de sidste to år. Og det er en vækstrate, der kun undergås af nordjyderne. På landsplan er antallet af jobs til sammenligning vokset med 3,1 procent.

Helt konkret er der skabt 2.316 nye job i området siden april 2013. Det skriver Berlingske Business, efter at have gennemgået en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Chefanalytikerne i AE, Erik Bjørsted, siger til avisen, at en uheldig udvikling på Sjælland ligger bag tallene.

Han forklarer, at flere af de med arbejde er flyttet til hovedstaden, hvor virksomhederne klumper sig sammen, og at flere af de, der flytter til området, er på overførselsindkomst.

Samtidig peger han på, at mange unge på Sjælland ikke får sig en uddannelse. Og det betyder, at området kommer til at mangle de erhvervsmæssige kompetencer, der skal til for at skabe vækst og arbejdspladser.


Nyhedsoverblik