Få biler på afveje

Dansk Autohjælp og Falck melder foreløbig om en stille dag trods snestormen. Bilisterne kører fornuftigt, og mange er blevet hjemme, lyder vurderingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snebygerne har hængt over regionen siden de tidlige morgentimer, og vejene er mange steder mere hvide end sorte. Alligevel melder Dansk Autohjælp, Falck og politiet om få fritrækninger og ulykker. Bilisterne kører forsigtigt, og mange er blevet hjemme, lyder vurderingen.

Syd- og Vestsjælland Politi noterede dagens første glatføreulykke kort før kl. 08.00. En bil kurede rundt og lagde sig på siden på Vestmotorvejen ved Vemmelev. Der skete kun materiel skade.

Dansk Autohjælp har blot været ude til tre fritrækninger, og konkurrenten hos Falck melder også, at der foreløbig kun har været få og små opgaver.

 

 

 


Nyhedsoverblik